Ejerledede virksomheder: Få op til 100.000 kr. til rådgiverforløb

Få kortlagt din virksomheds fremadrettede indsats, lav en plan sammen med en privat rådgiver, og få 50% i tilskud.


Som ejerledet virksomhed kan du få 50% i tilskud til finansiering af en privat rådgiver, der skal hjælpe dig og din virksomhed med at strømline processerne og øge virksomhedens værdi.

Det konkrete formål med rådgiveren tilpasses dit behov. Det kan handle om, hvordan du holder din virksomhed opdateret og relevant i forhold til fremtidens marked. Det kan handle om, hvilke initiativer det kræver, eller hvad det koster. Det kan også handle om, hvilke medarbejderressourcer I skal bruge for at nå i mål med jeres planer. Det er dig, der bestemmer retningen.


Hvem kan benytte tilbuddet?

Ejerledede virksomheder med 3-50 ansatte. Ejerlederen skal være beslutningstager og indgå i ledelsen af virksomheden.

Ansøgning

For at benytte tilbuddet, skal du udfylde en ansøgning. Tag en snak med Carsten Mølby om dine muligheder - så hjælper han dig videre.

Tilbuddet tilbydes under programforløbet SMV Pro, der drives af Danmarks seks Erhvervshuse, SMVdanmark og Center for Ejerledede Virksomheder på CBS - Copenhagen Business School.

eh-logodanmarkserhvervsrfremmebestyrelseeu_regionalfonds