taste_siden

TASTE

Projektet TASTE sætter fokus på øget bæredygtighed i fødevareerhvervet i Danmark og Tyskland. Erhvervshus Sydjylland er gået sammen med 11 tyske og danske partnere for at udvikle nye principper for bæredygtig produktion.

Fødevarevirksomheder og videninstitutioner i Syddanmark og Nordtyskland vil over de næste tre år fremme bæredygtigheden 360 grader rundt i fødevarebranchen – til gavn for virksomheder, forbrugere og miljøet.

TASTE giver virksomhederne:

  • et bæredygtighedskompas: et centralt element i projektet er at skabe et bæredygtighedskompas, der kan måle virksomhedernes bæredygtighed i produktioner - 360 grader rundt. Kompasset har ikke kun til formål at være et analyseværktøj, men skal også give forbrugere indsigt i virksomheders bæredygtighed og skabe transparens.
  • et bæredygtighedsbrand: projektet har til formål at opbygge et brand, der skal give forbrugerne viden om bæredygtighed, så de kan træffe oplyste valg, når de står ved køledisken
  • bæredygtighedsakademier: igennem projektet etableres der nye bæredygtighedsakademier, hvor erfaringer og best practice fra partnervirksomhedernes bæredygtige omstilling deles med omverdenen. Denne vidensdeling vil formidles gennem en bred vifte af aktiviteter, fx. kurser, undervisningsforløb og workshops.

De forskellige elementer i TASTE – bæredygtighedskompas, brand og læringsakademier – vil sikre, at virksomheder får en helhedstilgang til bæredygtighed.

divider1

Projektets forløb

I første omgang danner de danske og tyske partnervirksomheder ramme for udvikling, analyser og værktøjer, der skal opbygge viden og udbredelse af bæredygtighed.

Dernæst vil 24 fødevarevirksomheder - udover partnervirksomhederne - få mulighed for at indgå i projektet. Virksomhederne vil få mulighed for at arbejde med udvikling af deres egen bæredygtighed samt bidrage til udbredelse af bæredygtighed.

divider1

Erhvervshus Sydjylland leder programmet i samarbejde med Erhvervhus Fyn, Madkulturen, Skærtoft, Naturmælk, Fireball, Hochshcule Flensburg, Nordfriesisches Lammkontor, Backensholzer Hoftkäserei og Joldelunder Bäckerei.

Programmet TASTE løber i perioden 2018-2021 og er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. (Læs mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu).

interreg_logoeu_logo_lille_web_regionalfond
divider1

Medieomtale af TASTE

Sidst opdateret: 26.06.2019