Syddansk Fødevareklynge

Syddansk Fødevareklynge er et forretningsbaseret netværk for små og store fødevarevirksomheder i Region Syddanmark.

Formålet er at skabe synergi og sammenhængskraft i samar­bejde med lokale fødevarenetværk og fødevarevirksomheder samt at iværksætte aktiviteter, der kan bidrage til at skabe vækst for klyngens medlemmer.

I Syddansk Fødevareklynge har vi særligt fokus på områderne oplevelsesøkonomi, salg, bæredygtighed, innovation samt indsatser mod et globalt marked.

Vi tilbyder:

  • deltagelse i fællesaktiviteter som fx markeder og messer på fordelagtige vilkår
  • adgang til videndeling og samarbejde via workshops, nyhedsbreve og konferencer
  • deltagelse i programmer som viser dig vej til at udnytte dit vækstpotentiale
  • adgang til et bredt netværk af ligesindede i fødevarebranchen i Syddanmark.

I Syddansk Fødevareklynge sætter vi løbende programmer og initiativer i gang som har fokus på at realisere din virksomheds potentiale for vækst.

Vores seneste er Spirende Fødevareoplevelser, et 4-årigt udviklingsprogram, hvor virksomheder via træningscamps og vækstplanlægninger får nye kompetencer til at omsætte deres udfordringer til forretningsmæssige resultater.

Syddansk Fødevareklynge varetager også rollen, som regional agent for FoodNetwork - Fødevaresektorens Innovationsnetværk - hvor vi tilbyder deltagelse i markedsbesøg, messer m.v.

Medlemskab af Syddansk Fødevareklynge er uforpligtende og gratis.

Læs mere om Syddansk Fødevareklynge på www.syf.dk

lysblaa_streg

Syddansk Fødevareklynge er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

eu_logo_lille_web_regionalfond

lysblaa_streg

Sidst opdateret: 14.01.2019