Styr uden om spam

Af Jesper Holst-Egede

Den nye markedsføringslov er trådt i kraft den 1. juli 2017. Der er både blødt op og strammet op, når det gælder spam. Læs med og undgå bøder!

Spam er forbuddet mod at sende det, der juridisk kaldes en ’ uanmodet elektronisk henvendelse’. Det dækker over e-mails, sms og mms.

Du må gerne:

  • indhente samtykke fra dine kunder til at kontakte dem. Gør samtykket meget bredt. Man må markedsføre alt, hvad forbrugeren har givet samtykke til. (Datter- og søsterselskaber, kædeforretninger)
  • oprette nøje målrettede reklamer på sociale medier som fx Facebook og Snapchat
  • bruge en e-mailadresse du har fået i forbindelse med et salg til at markedsføre egne relaterede produkter, hvis kunden let og gebyrfri kan afmelde tilbuddet. I den tidligere markedsføringslov betød det, at du måtte reklamere for andre biler, hvis du havde solgt en. Men ikke udstyr som fx vinterdæk o.lign. I den nye markedsføringslov er der sket en lille udvidelse, så du må markedsføre service og reparation, hvis det foretages af forhandleren selv.

Du må ikke:

  • sende tilbud til dine kunder om helt andre tilbud. Har du fx solgt dine kunder rådgivning, så må du ikke sende dem et tilbud om et kursus.
  • Bruge din autosignatur til at komme med markedsføringsbudskaber

Hvad koster det at træde ved siden af?

Forbrugerombudsmanden fastholder sin beregningsmodel. Det betyder, at udgangspunktet er 100 kr. pr overtrædelse, dog mindst 10.000 kr. -> 1-100 overtrædelser koster 10.000, 200 koster 20.000 kr.

Det kan blive en dyr fornøjelse at træde ved siden af. Derfor anbefaler vi, at du holder øje med Forbrugerombudsmandens vejledninger. De bliver opdateret efter den nye lov. Vær fx opmærksom på, vejledning om konkurrencer, hvis du bruger konkurrencer i din markedsføring.

Kontakt

Står du i spidsen for en vækstvirksomhed, er du velkommen til at kontakte Jesper Holst-Egede, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan optimere jeres markedsføring.

lysblaa_streg

Sidst opdateret: 20.03.2019