Det nye samlingspunkt for sydjysk erhvervsliv

Erhvervshus Sydjylland er det helt nye samlingspunkt for sydjysk erhvervsliv. Det er her, hvor du som virksomhed har direkte adgang til attraktive projekttilbud og sparring fra topkvalificerede forretningsudviklere, der hjælper dig med at bringe din virksomhed videre.

Vi står klar med viden og kompetencer, der skaber en affyringsrampe for videreudvikling af din virksomhed. Uanset om din udfordring hedder vækst, eksport, digitalisering, strategi, kapitaltilførsel, grøn omstilling eller noget helt andet. Og uanset om du er iværksætter, etableret eller en stor eller lille virksomhed.

Vores sparring er som udgangspunkt et gratis tilbud til dig. Det eneste, du risikerer ved at invitere os indenfor, er, at vi skubber til dine ambitioner og inspirerer dig til at tænke nyt. For os handler det om én ting: At hjælpe sydjysk erhvervsliv til at indfri sit fulde potentiale.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med vores sparring og vores projekttilbud.

omos-kort

I samarbejde med…

Danmarks seks nye erhvervshuse gik i luften 1. januar 2019, og vi er godt i gang med at etablere et tæt samarbejde med lokale erhvervskontorer, Business Regions, klynger, regionale og nationale erhvervsfremmeaktører, så vi samlet set kan hjælpe dig bedst muligt.

Se en oversigt over Erhvervshus Sydjyllands samarbejdspartnere.

Geografisk dækker Erhvervshus Sydjylland fra Varde, Billund og Vejle i nord til hele det sønderjyske samt Middelfart på Fyn.

Vi er altid klar til at møde dig

Som nyt Erhvervshus vil vi gå forrest i at sætte en positiv dagsorden indenfor erhverv, vækst, iværksætteri og beskæftigelse, der giver genlyd i hele Syddanmark – men vi kan ikke gøre det uden dig.

Heldigvis er vores medarbejdere kun en opringning eller en mail væk fra dig. Find dem her.

Sidst opdateret: 27.06.2019