Juniorkonsulent

Vil du også hjælpe sydjyske virksomheder med at udvikle sig? Så læs mere her om et spændende studiejob.

Erhvervshus Sydjylland er i rivende udvikling og i fuld gang med at udvide kredsen af dygtige medarbejdere, der kan hjælpe vores mange spændende sydjyske virksomheder et skridt videre.

Er du vores nye juniorkonsulent? Trives du i et stærkt fagligt miljø? Ønsker du at koble teorien fra skolebænken med praksis i erhvervslivet? Vil du gerne udbygge dit professionelle netværk og være en del af et team af erfarne erhvervsfolk?

rolfhansen

”Er du fleksibel og har du lyst til direkte kundekontakt? Så har vi et spændende studiejob til dig med masser af udfordringer. Du bliver del af marketingteamet, der glæder sig til at samarbejde med dig.”

Rolf Hansen, Marketingchef

Lidt om Erhvervshus Sydjylland

Erhvervshus Sydjylland er et videns- og kompetencecenter for erhvervslivet i 13 sydjyske kommuner. I tæt samarbejde med kommunernes erhvervsservice tilbyder vi sparring, udviklingsprojekter og programforløb til områdets virksomheder.

Virksomhederne får hos Erhvervshus Sydjylland gratis kortlagt deres udfordringer og potentiale og bliver henvist til relevant rådgivning i det private erhvervsliv.

Læs mere på www.ehsyd.dk.

Dine opgaver bliver blandt andet, at
  • ringe til virksomheder og indgå mødeaftaler for vores forretningsudviklere
  • opdatere vores kundedatabase
  • gennemføre markedsanalyser
  • hjælpe med andre forefaldende marketingopgaver

Dine kvalifikationer og erfaring
  • Du er i gang med en relevant bachelor eller videregående uddannelse og udstyret med en rygsæk, som tæller 1-2 års studier med faglig relevans
  • Har evt. erfaring fra tidligere studiejobs eller fritidsarbejde, gerne telemarketing

Du er
  • selvkørende, løsningsorienteret og vedholdende
  • dynamisk, initiativrig og social kompetent
  • glad for at kontakte virksomheder telefonisk
  • god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • god til tal og komfortabel med Excel
  • fuld af appetit på udfordringer og udvikling

Vi tilbyder
En spændende og god mulighed for at prøve dig selv af i et dynamisk team og i et fagligt udfordrende miljø med fokus på udvikling og vækst, både personligt og professionelt. Det er en enestående mulighed for at lære nye mennesker at kende og styrke dit netværk, CV og komme tæt på de sydjyske virksomheder.

Arbejdstiden er fleksibel og som udgangspunkt i gennemsnit 10-15 timer pr. uge med mulighed for mere. Vi tager højde for dine studier og eksaminer. Arbejdsstedet er hos Erhvervshus Sydjylland, Billundvej 3 i Vojens med mulighed for hjemmearbejde.

Sådan arbejder vi

Vores arbejdsmiljø tager udgangspunkt i en høj grad af professionalisme og begejstring for resultater, og vi bygger indsatserne på et fælles værdisæt:

  • Åbenhed – vi deler vores viden med hinanden og vores omverden, så der altid er plads til forbedringer.
  • Tillid – vi har tillid til hinanden som forudsætning for et godt samarbejde.
  • Humor – der er altid plads til et smil. Det bidrager til, at det er sjovt gå på arbejde.
  • Originalitet – vi er hele tiden opmærksomme på at skabe udvikling og udfordrer derfor gerne ’som vi plejer’.

divider-stiplet-blaa

Interesseret?

Søg stillingen via dette link, hvor du bedes uploade ansøgning, CV og seneste eksamenspapirer:

Du må selvfølgelig også gerne uploade en video, som overbeviser os om, at du må være den bedste til jobbet.

Vi har løbende ansøgningsfrist. Senest når stillingen er besat, vil du modtage et svar på din ansøgning.

divider-stiplet-blaa

Yderligere information

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte marketingchef, Rolf Hansen, på mobil: 6188 4679.

Læs mere om os her
Følg os på LinkedIn

Følg os på Facebook
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sidst opdateret: 12.07.2021