Giver det mening at sætte tal på kommunernes erhvervsvenlighed?

Landets kommuner scorer vidt forskellige resultater i Dansk Industris og Dansk Byggeris undersøgelser af erhvervsvenligheden. Billund er både nr. 1 og 24, men forklaringen er helt naturlig, påpeger de to erhvervsorganisationer.

erhvervsklima

Der er ganske givet de kommuner, som har svært ved at finde en grimasse, der kan passe, når de kigger på de to undersøgelser af erhvervsvenligheden i landets kommuner fra henholdsvis Dansk Industri og Dansk Byggeri.

På den ene rangliste kan de ligge helt i top og på den anden i den tunge ende af tabellen. Billund er i 2019 landets nr. 1 hos Dansk Byggeri, mens de hos Dansk Industri er nede på en plads som nr. 26, efter ellers at have ligget i top 10 i mange år.

Ib_Profilbillede

- Det er svært at kommunikere til borgerne, at vi den ene måned fejrer en førsteplads med is til medarbejdere og børn, og så kommer næste undersøgelse, hvor vi er nummer 26. Når det er sagt, kender vi godt forskellene på, hvordan de to undersøgelser bliver lavet, siger Ib Kristensen (V), borgmester i Billund Kommune og fortsætter:

- Vi bruger begge undersøgelser aktivt og har et klart mål om, at vi gerne vil være i top ti, både hos Dansk Byggeri og DI, da det giver et klar signal om vi lever op til vores mål om erhvervsvenlighed.

Ikke et problem

Hverken hos Dansk Industri eller Dansk Byggeri ser man dog et problem i, at de to undersøgelser, kommer ud med vidt forskellige resultater.

Hanne_Profilbillede

- Dansk Byggeri er naturligt optaget af de spørgsmål, som knytter sig til byggeriet, mens vi i DI har et bredere sigte. I det lys er det to undersøgelser, som supplerer hinanden og angriber det fra forskellige indfaldsvinkler, siger Hanne Schou, underdirektør i DI.

Dansk Byggeri er enig:

- Vi har et stort fokus på alle de områder, som knytter sig til byggeriet, som fx byggesagsbehandling og adgangen hertil. Men det er ikke spørgsmål, som kun er interessante for byggebranchen, men også for de virksomheder, som fx skal bygge nyt, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri.

Torben_Profilbillede

Metoder er forskellige

De to erhvervsorganisationer forstår imidlertid godt, at det kan vække undren, når de i én undersøgelse ligger i top 10 og i en anden i den nedre del. Men forklaringen er først og fremmest forskellig tilgang til metode.

- I vores undersøgelse kombinerer vi spørgsmål og statistik. Det unikke ved vores undersøgelse af erhvervsklimaet er, at vi spørger virksomhederne, hvor tilfredse de rent faktisk er med deres kommunes erhvervsvenlighed, siger Hanne Schou, DI.

Hos Dansk Byggeri vælger man derimod udelukkende at basere undersøgelsen på tal, som de henter fra bl.a. kommunernes regnskaber, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik.

- Det er objektive tal, som vi så behandler, og som ender ud med en rangering. Det er fakta, som du ikke kan diskutere, siger Torben Liborius og fortsætter:

- Men jeg er enig i, at det også ville have værdi, hvis vi havde svar fra virksomhederne med, men vores medlemstal er ikke højt nok i alle kommuner til, at det vil være statistisk validt.

Invitation til dialog

Uagtet de forskellige rangeringer, så oplever begge erhvervsorganisationer, at kommunerne hilser deres undersøgelser af erhvervsklimavenligheden særdeles velkomne.

- Vi er rundt til borgmestermøder i hovedparten af landets kommuner i løbet af året, hvor de med stor interesse ser på tallene, og hvor de kan forbedre sig, fremhæver Dansk Byggeri-chefen.

Dansk Industri stemmer i:

- Hele 75% af kommunaldirektørerne i de jyske og fynske kommuner har i en undersøgelse svaret, at de bruger vores rapport til at se på, hvordan de kan forbedre erhvervsklimaet.

Dansk Industri benytter både statistik og spørgsmål til virksomhederne inden for 9 kategorier:

  1. Infrastruktur og transport
  2. Arbejdskraft
  3. Uddannelse
  4. Kommunal sagsbehandling
  5. Skatter, afgifter og gebyrer
  6. Fysiske rammer
  7. Brug af private leverandører
  8. Kommunens image
  9. Information og dialog med kommunen

Statistik og virksomheders svar vægter lige meget og udgør 2/3 af scoren. Derudover får virksomhederne spørgsmålet hvor tilfreds de samlet set er med kommunens erhvervsvenlighed på en skala fra 1-5, og det svar vægter 1/3. Læs mere her.

Dansk Byggeri laver deres undersøgelse på baggrund af tal fra de enkelte kommuner, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik inden for 6 områder:

  1. Byggesagsbehandling
  2. Skatter og afgiftet
  3. Kommunale investeringer og udlicitering
  4. Erhvervsaffald
  5. Udbud
  6. Arbejdsmarked og uddannelse

Samlet er der 23 underparametre fordelt på de 6 hovedområder. Læs mere her

Erhvervsvenlighed - Dansk Industri top 10 2019

Erhvervsvenlighed - Dansk Byggeri top 10 2019

  1. Ikast-Brande
  2. Herning
  3. Ringkøbing-Skjern
  4. Middelfart
  5. Hedensted
  6. Thisted
  7. Skive
  8. Silkeborg
  9. Lemvig
  10. Nyborg
  1. Billund
  2. Thisted
  3. Holstebro
  4. Skive
  5. Horsens
  6. Struer
  7. Vejle
  8. Vejen
  9. Tønder
  10. Viborg

Sidst opdateret: 07.11.2019