Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Vognmandsmøde i Kolding: El-lastbiler, ESG og E20

Vi inviterer sydjyske vognmænd til en eftermiddag hos H. Daugaard, hvor vi sætter fokus på de vigtigste tendenser, udfordringer og muligheder.

Udbydes af:
25. aug. 2026,
kl. 16:30 - 20:00

Tilmeldingsfrist

20. august 2026, kl. 23:59

H. Daugaard

Toldbodgade 7

6000 Kolding

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

El-lastbiler, ESG-krav, nye forventninger fra banker og investorer samt et stigende pres på infrastrukturen omkring E20. Transportbranchen er i hastig forandring, og mange vognmænd står over for store beslutninger de kommende år.

Derfor inviterer vi sydjyske vognmænd til en eftermiddag hos H. Daugaard, hvor vi sætter fokus på de vigtigste tendenser, udfordringer og muligheder, der kommer til at præge transportbranchen fremover.

Du får konkrete erfaringer fra virksomheder, der allerede er i gang med omstillingen, indsigt i de krav, der møder branchen, og et overblik over de muligheder, der kan hjælpe din virksomhed godt videre.

På dagen kan du blandt andet høre om:

  • Erfaringer med el-lastbiler i praksis. Hvad kræver det at investere i elektrificering, og hvordan fungerer drift, rækkevidde og ladeinfrastruktur i hverdagen?
  • ESG og finansiering. Hvilke forventninger møder virksomhederne fra banker og investorer, og hvad bør du allerede nu forberede dig på?
  • Den trafikale situation omkring E20 ved Kolding. Få den nyeste status og et indblik i kommende initiativer og planer i forhold til det igangværende anlægsprojekt.
  • Konkrete muligheder for sparring og støtte. Hør, hvordan du kan få hjælp til ESG, grøn omstilling og virksomhedens videre udvikling.

Efter de faglige oplæg er der tid til netværk, dialog og en pølsevogn, ligesom du får mulighed for at opleve en ny el-lastbil på nært hold.

Program

16.30-17.00

Ankomst og registrering

17.00

Velkomst og introduktion

17.05

H. Daugaard

CEO Michael Frihagen giver en introduktion til H. Daugaard og virksomhedens arbejde med grøn omstilling. Hør om: • Virksomhedens udvikling og strategi • Investeringer i grøn transport • Fremtidige perspektiver i branchen

17.25

H. Daugaard & P. Christensen

Præsentation af virksomhedens erfaringer med el-lastbiler og den praktiske drift. • Erfaringer med investering i el-lastbiler • Drift og rækkevidde i praksis • Ladeinfrastruktur og udfordringer • Erfaringer fra hverdagen som transportvirksomhed

18.00

Jyske Bank

Erhvervskundechef Niels Lorentzen og Senior Relationship Manager Bjarne Rasmussen fra Jyske Bank giver et indblik i hvordan ESG og bæredygtighed påvirker virksomhedernes adgang til finansiering? • Bankernes forventninger til ESG • Finansiering af grøn omstilling • ESG som parameter ved investeringer og kreditvurdering • Hvad virksomheder allerede nu bør forberede sig på

18.20

Kolding Kommune & Vejdirektoratet

Projektchef Mette Vikjær, Vejdirektoratet kommer med seneste nyt om de trafikale udfordringer omkring E20 ved Kolding. • Status på den trafikale situation omkring E20 • Kommende initiativer og planer for det igangværende anlægsprojekt • Samarbejde mellem aktører i området • Perspektiver for transport- og logistikvirksomheder

18.40

Business Kolding & Erhvervshus Sydjylland

Afrunding og perspektiver på mulighederne for virksomheder i transportbranchen. • ESG-rådgivning • Tilskuds- og støtteordninger • Lillebæltskomiteen • Sparring om grøn omstilling og udvikling • Kommende initiativer og samarbejdsmuligheder

19.00-20.00

Afslutning, pølsevogn, el-lastbil og netværk

Arrangementet afsluttes med pølsevogn samt mulighed for at se og opleve en ny el-lastbil på nært hold.