Indhold er hentet
Vil du have tætte sparringspartnere, der styrker din virksomhed?
Få adgang til et intensivt forløb, der klæder dig på til at etablere en bestyrelse eller et advisory board, som er uvurderlig for jeres fortsatte udvikling
Indhold er hentet
Blandt sydjyske SMV’er er det langtfra alle virksomheder, som har en professionel bestyrelse eller et advisory board. Det er der mange grunde til. Men der er ikke mange gode grunde til at lade være, fremhæver Carsten Mølby, projektleder, Erhvervshus Sydjylland.
– Det er din virksomheds mulighed for at få kompetente sparringspartnere, som sammen med dig og den øvrige ledelse kigger med udviklingsøjne på din virksomhed. I kommer ud af den daglige drift, og du får nogle ind, som besidder den viden, erfaring og netværk, som I måske lige netop mangler, siger Carsten Mølby og kommer med et eksempel:
– Står I overfor en stor digital udvikling eller et eksporttiltag, så kan det handle om at finde den eller de profiler, som er eksperter på disse felter, siger Carsten Mølby.
Indhold er hentet
Et nyt tilbud starter
For at give sydjyske SMV’er de bedst mulige forudsætninger for at komme i gang med etableringen af en bestyrelse eller et advisory board, er Erhvervshus Sydjylland nu klar med det intensive forløb ”Er din virksomhed fremtidssikret?” Gennem to workshops med erhvervsfolk, som kommer med betydelig bestyrelseserfaring, får de tilmeldte virksomheder al den viden, som de skal bruge for at komme i gang.
– Du får klargjort din virksomhed til et advisory board eller en bestyrelse. Du får svar på, hvordan du vælger det rette set up og hjælp til, hvordan du udpeger de rette medlemmer og driver din bestyrelse, så den skaber værdi, siger Carsten Mølby og fremhæver, at forløbet munder ud i 1:1 sparring.
De kendte betænkeligheder
Blandt mindre virksomheder er der en række velkendte betænkeligheder, som gør, at de er tilbageholdende med at etablere bestyrelse. Har man selv bygget virksomheden op og været vant til at drive stort set alle processer, kan det være en mental udfordring at lukke andre sparringspartnere med ind i udviklingsrummet.
– Nogle ejere er bange for at afgive styring og ejerskab. Men det sker ikke. Du får et hold sparringspartnere, som følger dig og vil din virksomhed det bedste. Og mange oplever det som en stor berigelse, at de får nogle at spille bold op imod samtidig med, at udvikling kommer til at få fokus, så det hele ikke handler om drift, siger Carsten Mølby.
For en del virksomheders vedkommende er der også det økonomiske aspekt, som får dem til at holde igen. Både det, at det koster i bestyrelseshonorarer, og det at de skal veksle dyrebar driftstid til mødetid.
– Virksomheder oplever, at det betaler sig at investere i bestyrelse. Simpelthen fordi de får sat gang i en udvikling, som skaber vækst, og de får kompetencer ind, som de ellers ikke havde. For nogle er det rigtige skridt at starte med et advisory board.
Indhold er hentet
Her er dit start-tilbud til etablering af bestyrelse
Nu har du chancen for at hoppe på SMV:Pro-forløbet ”Er din virksomhed fremtidssikret?”, hvor du bliver klar til etablering af bestyrelse eller advisory board. Skynd dig – opstartsdag er 09.11.22.
Indhold er hentet
”Vi har hele tiden vidst, at vi skulle have en bestyrelse”
Mød anlægsgartnervirksomheden Grøn ART i Esbjerg, der sidste år etablerede bestyrelse og i selvsamme periode er vokset fra 20 til 43 ansatte.
Indhold er hentet
Læs også: Gittes virksomhed er Danmarksmester i bestyrelsesarbejde
Logitrans A/S og Gitte Kirkegaard har vundet prisen som ”Årets SMV – bestyrelse”, fordi de har fundet opskriften på, hvordan man får det bedste ud af sin bestyrelse. Her er historien.
Logitrans A/S blev "Årets SMV – bestyrelse"
Læs om Gitte Kirkegaard, der har fundet opskriften på, hvordan man får det bedste ud af sin bestyrelse.