Indhold er hentet
Vi skal have det grønne helt ned på jorden
Er du en af dem, som med jævne mellemrum går og tænker ”Vi skal også til at i gang med at blive grønne”?
Indhold er hentet
Du er langt fra den eneste. Selv om ingen længere kan være i tvivl om behovet for grøn omstilling, så er virkeligheden, at det for mange virksomheder er en udfordring at komme i gang.
De seneste tal fra 2022 viser, at 55 procent af landets små og mellemstore, virksomheder slet ikke – eller kun i nogen grad – er kommet i gang med grøn omstilling og cirkulær økonomi.
Indhold er hentet
Når jeg er rundt og tale med virksomheder, så er mit indtryk, at et væsentligt problem er, at det grønne hurtigt vokser sig stort og abstrakt. Hvor skal man overhovedet begynde? Og hvad betyder de mange forkortelser og engelske betegnelser som ESG, FSC, CO2-kvoter, Scope 1, 2 og 3 og så videre?
Derfor oplever jeg også et lettelsens suk, når virksomhedsejeren oplever, at det grønne kommer helt ned på jorden.
Det sjove er, at den jordnære tilgang til det grønne starter i helikopteren.
At virksomheden får lavet en overflyvning og kigget på alt lige fra affaldshåndtering til råvarevalg, effektiviseringstiltag osv. Herfra bliver det tydeligt, hvor det giver mening at sætte ind.
For det siger sig selv, at man som mindre virksomhed ikke kan gøre alt og bestemt ikke på én gang. Det gælder om at finde de steder, hvor der er størst effekt, og hvor det er nemt at sætte i gang.
Og så er det værd at huske på, at du har adgang til masser af hjælp i form af forskellige grønne kurser og gratis sparring. Tilsvarende er der grønne tilskudsprogrammer, hvor virksomheder kan få dækket en stor del af udgiften til private rådgivere, der kan hjælpe med alt lige fra udarbejdelse af et grønt regnskab til omlægning til grøn produktion.
Samtidig ser jeg også mange virksomheder, der har stor gavn af at sende medarbejdere på kortere og længere kurser og efteruddannelser i grøn omstilling og bæredygtighed.
Hver gang en virksomhed lykkes med grønne initiativer, oplever jeg stor tilfredshed. Om det er Esbjerg-virksomheder, der får fremstillet en miljørigtig løsning til fiskeri, der ikke beskadiger havbunden eller det sønderjyske trykkeri, der indkøber en ny og grønnere trykmaskine. Vi har brug for fortællinger som disse.
Derfor er min klare anbefaling til de virksomheder, som drømmer om, at de også kan fortælle den gode, grønne historie: Ræk ud efter hjælp – den er lige ved hånden.
Book et møde med én af os
Indhold er hentet
Se dine tilskudsmuligheder
Støttet af: