Danfoss-direktør: ”Lidt af hvert er det værste af alting”
STAFETTEN: Kjeld Stærk har kastet sin energi ind i byrådspolitik, hvor han brænder for at gøre Sønderborg til den ideelle erhvervspark for virksomheder
Indhold er hentet
Indhold er hentet
STAFETTEN: Brian Seeberg er for få måneder siden tiltrådt som ny adm. direktør for ProjectZero, der skal gøre kommunen CO2-neutral i 2029 og skabe grøn vækst.
Indhold er hentet
I 2029 er Sønderborg Kommune CO2-neutral. Men ikke nok med det. Sønderborg er til den tid også et internationalt midtpunkt for grøn udvikling, ligesom virksomhederne skaber vækst, grønne arbejdspladser og sælger grønne teknologier.
Sydjysk drømmetænkning vil nogen måske tænke. Men nej. Brian Seeberg, adm. direktør for det ambitiøse ProjectZero Sønderborg, tror fuldt og fast på det projekt, som han for få måneder siden, trådte i spidsen for.
– Vi skal lave et grønt supermarked, som hele verden træder ind i, siger Brian Seeberg om det Sønderborg, der dag for dag arbejder hen mod at være CO2-neutral i 2029 og som i dag har adskillige grønne demonstrationsprojekter at vise frem til verden.
Grøn hovedstad for energieffektivitet
Den ambitiøse Sønderborg-vision blev søsat tilbage i 2007, og nu 15 år senere nyder det en bevågenhed, som rækker langt udover kommune- og landegrænser. Blot få dage efter Brian Seeberg i sommers var tiltrådt som ny direktør, havde det Internationale Energiagentur (IEA) valgt, at Sønderborg skulle være hjemsted for årets konference. Mere end 20 ministre og repræsentanter fra 70 lande troppede op.
– Normalt foregår deres møder i Paris, men i år valgte de Sønderborg. Det vidner om, at der bliver kigget mod det, som kommunen har gang i, siger Brian Seeberg.
Indhold er hentet
Men der bliver ikke blot kigget. Under besøget blev Sønderborg af agenturets præsident Fatih Barol udnævnt til ”The Global Capital of Energy Efficiency”.
– Vores ambition er at vise hele verden, hvordan man lykkes med at skabe grøn omstilling. Det næste store skridt for os bliver at kommercialisere vores løsninger. Politikere og virksomheder skal bevæge sig rundt og se de grønne løsninger gennem vores demonstrationsprojekter, og så skal de købe dem og implementere dem der, hvor de kommer fra, siger Brian Seeberg.
En mand med grøn tiltro
ProjectZero har ansat en direktør, som fuldt og fast tror på, at løsningerne er der til at nå 2029-målet.
– Det unikke ved vores projekt er, at det var et enigt byråd på tværs af partier, som gik sammen om den her vision tilbage i 2007. Og så har vi i Danfoss en stærk motor, som er drevet af en ambition om at vise hele verden, hvordan man gør et helt by- og kommunesamfund CO2-neutralt. Dermed har vi et forankret projekt såvel politisk som i erhvervslivet, siger Brian Seeberg.
Han var derfor heller ikke i tvivl, da han for få måneder siden fik muligheden for at blive den nye grønne spydspids.
– Danfoss trak så kraftigt i mig, siger Brian Seeberg, der har en mangeårig baggrund som leder og direktør indenfor energi- og industrisektoren.
ProjectZero har en plan
ProjectZero fik sidste år med hjælp fra Boston Consulting gennemregnet projektet og vejen til det magiske 2029-”0”. Nu står ProjectZero og Sønderborg med en solid masterplan frem til 2029 i hænderne.
– Vi har en køreplan, som både er omkostningseffektiv, intelligent og hurtig, siger Brian Seeberg og fremhæver, hvordan der arbejdes med alt fra genbrug af overskudsvarme på teglværker, vedvarende energi og simple energibesparelser i boliger.
De vigtige næste skridt
Over de kommende år er der i særlig grad fokus på, hvordan kommunens indbyggere bedre involveres og engageres i grøn omstilling.
Derudover er Brian Seeberg hentet ind for at styrke hele kommercialiseringen. For som han siger, er det endnu ikke lykkedes i tilstrækkelig grad at skabe vækst og grønne arbejdspladser.
– Vi skal have danske og internationale virksomheder til at placere sig i Sønderborg, og vi skal have gang i flere grønne start ups med nye teknologier, som slår igennem internationalt, siger Brian Seeberg.
Indhold er hentet
Om Brian Seeberg
Siden 2022 CEO for ProjectZero i Sønderborg. Et projekt, hvor et samlet Sønderborg med politisk opbakning og Bitten & Mads Clausens Fond som aktiv bidragyder vil gøre hele kommunen CO2 neutral i 2029. Brian Seeberg er oprindelig uddannet ingeniør og i hele sin karriere arbejdet i energi- og industrisektoren, bl.a. som mangeårig direktør i COWI. Læs mere om den grønne vision i Sønderborg: www.projectzero.dk
Indhold er hentet
Næste gang
Brian Seeberg giver stafetten videre til Keld Stærk, tidligere Danfoss-direktør og nuværende byrådsmedlem for Venstre i Sønderborg Kommune.