Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

”Vi har fået døde data til at blive levende”

Morten Nielsen opsamlede data om energiforbruget hos 3N Lakering i 20 år, uden at bruge dem. Nu gavner de virksomheden og imødekommer kundernes efterspørgsel.

3N Lakering har vækket døde data til live. Foto: Goodwill Film, Asbjørn Kiel

Indhold er hentet

- Jeg har i mange år sørget for at skrive al information om vores energiforbrug, såsom vand, el og gas ned i et regneark, forklarer Morten, der er medejer i 3N Lakering, og fortsætter:

- Det giver jo ikke rigtig nogen værdi, når det ikke bliver brugt, men vi manglede kompetencerne til at få dataene vist på den rigtige måde, så vi blandt andet kunne aflægge et ESG-regnskab. Derfor valgte vi at søge EU-midler, som kunne være med til at give os kompetencerne til at gøre døde data levende.

Excel på steroider

Da de startede forløbet under SMV:Grønne KompetencerÅbner link i ny fane , blev de tilknyttet en konsulent, som Morten afleverede dataene til.

- Vi fået en virkelig gennemarbejdet rapport og et meget konkret værktøj, som blandt andet giver vores kunder mulighed for at få helt konkrete informationer om den enkelte ordre, såsom hvor meget CO2 produktet har udledt, fortæller han.

Det havde de ikke haft mulighed for at levere, hvis ikke de havde deltaget i forløbet, er han sikker på.

-  Jeg vil forklare det her værktøj – Power BI – som Excel på steroider. Her bliver al data samlet, det gamle er registreret nu, mens det nye bliver hentet direkte fra vores systemer. Vi skal ikke længere gøre noget for at få samlet den her viden manuelt i et regneark, nu sker det helt automatisk, så vi kan se det hele i realtid.

Og det er ikke kun kunderne, der oplever det som en fordel.

Det gør det samtidig meget lettere for os at anvende – vi sparer tid, og så minimerer det vores fejl.

Indhold er hentet

Specialisering gav vækst

Selvom 3N Lakering har eksisteret i 42 år, så har de fulgt med tiden og løbende specialiseret sig.

- Virksomheden blev startet af mine forældre og fokuserede oprindeligt på autolakering. Efter et par år begyndte vi også at tilbyde pulverlakering, og i 2018 solgte vi autolakeringsdelen for at fokusere udelukkende på pulverlakering. Dengang havde vi én ansat til pulverlakering; i dag er vi 36.

Pulverlakering bruger granuleret plast, der påføres med en pistol på strøm og hærdes ved 185 grader i en ovn.

- Fordelen er, at det ikke skal hærde i flere dage som andet maling. Udfordringen er, at ovnen skal være stor nok til emnerne, og her har vi specialiseret os - vi kan endda lakere et tankskib. Vi har investeret i lakeringsrobotter. Dette er en del af vores strategiske valg, og vi mener, vi har ramt godt.

Alle skal med på rejsen

Ud over at Morten selv er blevet oplært, har han sørget for, at den nye viden er blevet masseret godt ind i hele medarbejderstaben.

- I første omgang var det mig selv, der skulle opkvalificeres, men det har været vigtigt for mig, at alle kommer med på rejsen, så den nye viden kommer ud til samtlige medarbejdere i virksomheden. Derfor er Joan og Allan også blevet klædt på, så vi alle er med inde i maskinrummet, og nu deler ud af den viden, vi har fået.

Han tror helt afgjort på, at de her nye muligheder bliver et konkurrenceparameter, de aktivt kan bruge fremadrettet.

Vi oplever flere kunder, der allerede efterspørger, den her data. Det bliver simpelthen et krav fra markedet.

- Næste step er at finde ud af, hvordan vi bedst præsenterer det her for vores kunder. Lige nu kan vi sende det til dem, men hvis vi kan lave en lækker portal, som kunderne kan tilgå, og hvor de kan hente det, de har brug for, ville det være optimalt. Så det ligger lige til højrebenet, at de levende data nu skal gøres synlige og håndgribelige.

Indhold er hentet

Bli’ klar til at opfylde grønne krav

Der er stadig mulighed for at søge op til 60.000 kr. i tilskud til et skræddersyet forløb til præcis dine behov og du kan deltage gratis i workshops.

Se mulighederneÅbner link i ny fane  

Støttet af: