Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Nyhed | 13. okt. 2022

”Vi har brug for Brexit-hjælp”

Milcotec fra Aabenraa var klar til den helt store satsning på det engelske marked, men eksporten er bremset voldsomt op af Brexit. Nu er de klar til at gribe ud efter en ny pulje med tilskud til Brexit-hjælp

Indhold er hentet

For to år siden så det ud til, at Milcotec skulle brage ind på det britiske marked med deres nicheforretning, brugte og nye reservedele til malkerobotter.

– Vi havde fundet den helt rigtige forhandler, og vi havde bygget en webshop til det engelske marked, så alt var kørt i stilling til vores store eksportsatsning, siger Kenny Jensen, økonomichef, Milcotec i Aabenraa, som har 12 medarbejdere, og hvor 60 procent af omsætningen er eksport.

Brexit satte en foreløbig stopper for succesen.

Indhold er hentet

– Vores eksport til Storbritannien er faldet med 50 procent det sidste år – og det selv om det var her, at vi med vores første internationale forhandlerwebshop havde skruet op for ambitionerne, siger Kenny Jensen.

Den engelske forhandler er der intet i vejen med. Men Brexit gør, at Milcotec har kæmpet med told, fragt og varer, der strander en uge i tolden, inden de når frem til den britiske kunde.

– Det er helt uholdbart. Var vi LEGO eller en anden stor virksomhed, havde vi helt sikkert haft ressourcer til at finde en vej gennem systemet, men som mindre virksomhed støder vi på grund og har ikke kapacitet til at lykkes med det, siger Kenny Jensen.

Kigger efter hjælp

Han er opmærksom på, at der til november åbner nye Brexit-puljer under SMV:Digital, og hvor der er op til 500.000 kr. i tilskud.

– Jeg skal have en snak med Erhvervshus Sydjylland og finde ud af, om vi kan komme i betragtning til en af puljerne. Vi har brug for rådgivning for at finde ud af, hvordan det er, vi lykkedes med at få vores varer ind på det engelske marked, siger Kenny Jensen og fortsætter:

– Vi ved, at kunderne er der. Vi har den webshop, de skal benytte, og vi har den forhandler, som kan få os endnu mere ud på markedet. Nu håber jeg, at vi en gang for alle kan finde ud af, hvordan vores e-handel kommer til at køre gnidningsfrit.

Indhold er hentet

Ny Brexit-hjælp til dig

Er din virksomhed udfordret af følgerne af Brexit kan du fra 7. november søge tre nye puljer under SMV:Digital med op til 500.000 kr. i tilskud. Der er hjælp til alt lige fra styrkelse af jeres e-eksport, til digital omstilling og automatisering til investering i digitale systemer. 

Se tilbuddeneÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål, og er du i tvivl om de nye Brexit-puljer passer til jer, så tag fat i os.

Har du spørgsmål, og er du i tvivl om de nye Brexit-puljer passer til jer, så tag fat i os.