Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Vækstpilot kickstarter grøn omstilling på skiltefabrik

En specialopgave på produktion og levering af 92.000 bæredygtige medaljer kaldte på nye kompetencer hos Skiltefabrikken.nu, som derfor søgte SMV:Vækstpilot

Indhold er hentet

En kæmpeordre på 92.000 medaljer til motionsløbet Royal Run var lidt af en drømmesituation for en lille virksomhed som Skiltefabrikken.nuÅbner link i ny fane . Men det skulle være bæredygtige medaljer, så virksomheden måtte tænke nyt og hyre nye kompetencer ind. Derfor valgte Skiltefabrikken.nu at ansætte en vækstpilot til at arbejde med grøn omstilling i produktionen, så Ribe-virksomheden kunne løse opgaven.

Bæredygtige medaljer som kickstart

- Vi har længe haft et ønske om at få styrket vores profil i forhold til bæredygtighed og dokumentationen omkring dette. Royal Run-medaljerne var her åbningen for at få det bæredygtige arbejde ind i virksomheden, siger Søren Schmidt Christiansen, der er administrerende direktør i Skiltefabrikken.nu

Skiltefabrikken.nu har siden 2016 leveret visuel markedsføring til kunder over hele landet, og produkterne spænder vidt. Det kan være alt fra traditionelle skilte og bilreklamer til akustikløsninger i kontormiljøer.

Med bestillingen af 92.000 medaljer til Royal Run stod Skiltefabrikken.nu over for en specialopgave og kæmpeordrer, som var med til at kickstarte den grønne omstilling i produktionen.

- De 92.000 Royal Run medaljer er produceret af genanvendt akryl, som er et recirkulært produkt. Tæt på 50 pct. af Co2-aftrykket er samtidig minimeret, fordi medaljerne er trykt i Danmark, fortæller Søren Schmidt Christiansen.

For at kunne løse opgaven havde Skiltefabrikken.nu brug for en ny medarbejder til at være tovholder. Helt konkret var der brug for at sikre dokumentationen omkring produktionen af medaljerne samt optimere processerne og logistikken, så de bæredygtige medaljer var klar, når motionsløbere over hele landet skulle løbe over målstregen til Royal Run.

Indhold er hentet

’Hands on’ på opgaven

Gennem SMV:VækstpilotÅbner link i ny fane blev Kenneth Harbøll Højhus derfor ansat til opgaven. Kenneth er oprindeligt butiksuddannet og havde forinden været i virksomhedspraktik hos Skiltefabrikken.nu gennem Jobcenter Esbjerg. Efter et godt praktikforløb og med sparring fra Erhvervshus Sydjylland opstod muligheden for en ordinær ansættelse med tilskud til lønnen gennem SMV:Vækstpilot.

- Det centrale fokus i forhold til ansættelsen af Kenneth som vækstpilot var at styrke vores interne dokumentation i forhold til bæredygtighed. Dette blev koblet direkte op på den nye opgave med at producere og leverer de 92.000 Royal Run medaljer, som Kenneth fik ansvaret for at løse, siger Søren Schmidt Christiansen og uddyber:

- Det er ikke en akademiker, vi sætter ind. Kenneth går ind i produktionen og er ’hands on’ på opgaven med fokus på at opkvalificere hele processen. Han har været et vigtigt bindeled til at styre hele produktionen og ikke mindst kontakten til de seks sociale værksteder, som vi har haft til at sy medaljebånd i alle medaljerne.

Indhold er hentet

Har styrket bundlinjen

Sideløbende med produktionen af Royal Run-medaljer har Skiltefabrikken.nu været igennem en generel omstilling til bæredygtige produkter med særligt fokus på materialernes genanvendelighed. Tidligere blev mange skilte for eksempel produceret i plastik, hvor meget nu er udskiftet med cellepap, som er et mere bæredygtigt alternativ. Initiativer som Søren Schmidt Christiansen helt konkret kan se har styrket virksomhedens bundlinje og gjort, at de er kommet ud med et godt resultat i 2022.

- Der er ingen tvivl om, at produktionen af Royal Run-medaljerne har gjort, at vi fået åbnet op til et nyt marked omkring bæredygtighed og kom i mål med vores vækstmålsætning. Det har styrket bundlinjen, og uden vores vækstpilot havde vi ikke kunne løfte den opgave, fordi vi manglede kompetencerne, siger Søren Schmidt Christiansen.

Han understreger, at SMV:Vækstpilot samtidig har gjort det muligt at skabe en ny stilling i Skiltefabrikken.nu, hvor Kenneth Harbøll Højhus i dag er fastansat:

- Udover at have fået løst en konkret opgave, så har vi fået skabt et nyt job i virksomheden på den lange bane. Efter ansættelsen af Kenneth har vi også fået tilknyttet yderligere to medarbejdere, siger Søren Schmidt Christiansen.

Indhold er hentet

Fakta om Skiltefabrikken.nu
Skiltefabrikken.nu er en traditionel og innovativ skiltevirksomhed fra Ribe med 6 ansatte. Virksomheden producerer alt visuel markedsføring af udendørs og indendørs skilte og alt fra bilreklamer, akustikløsninger til kontorløsninger. Skiltefabrikken.nu løser også specialopgaver som fx produktion af bæredygtige medaljer til Royal Run 2022.

Læs mere på skiltefabrikken.nuÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Fakta om SMV:Vækstpilot

SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet, hvor virksomheder kan ansætte en ny medarbejder til at løse en konkret udviklingsopgave. Gennem puljen får virksomheden 50% tilskud til lønomkostningerne i seks måneder (max. 15.000 kroner om måneden).

Vækstpilot skal inden ansættelsen være registreret ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse.

Læs mere om SMV:Vækstpilot på www.virksomhedsprogrammet.dkÅbner link i ny fane

Støttet af: