Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Sydjysk teknologi skal styrke Danmarks forsvar

Gruber A/S ser store muligheder i at levere avanceret maskinel og teknologi til Forsvaret. Med sparring og netværk fra Erhvervshuset står virksomheden stærkere i arbejdet mod at blive leverandør af fremtidens løsninger.

Indhold er hentet

Kikkertsigtet er rettet mod Forsvaret 

Virksomheder i Sydjylland har øje for, hvordan de kan bidrage til opbygningen af det danske Forsvar – og opgaven er vigtig.

- Forsvaret har et stort behov for avanceret maskinel og teknologiske løsninger. Vi kan for eksempel bidrage til ammunitionsproduktion og droneteknologi. Opbygningen af Danmarks forsvar er ikke blot nødvendig – den er afgørende for at sikre fred og stabilitet i fremtiden, siger Jens Peter Hansen, CEO, maskinfabrikken Gruber A/S.

Gruber benytter Erhvervshus Sydjyllands forsvarsarrangementer og tilbud om sparring til at finde ud af, hvordan de bliver leverandører til Forsvaret.

- Det er meget positivt, at Erhvervshuset tilbyder sparring. Samtidig kan de være med til at skabe netværk mellem virksomhederne i Sydjylland. Gennem samarbejde kan vi stå stærkere og byde ind på opgaver i fællesskab, siger Jens Peter Hansen. 

Jens Peter Hansen, CEO, maskinfabrikken Gruber A/S.