Indhold er hentet
Sarah er på den grønne gren i Universe Science Park
Den naturvidenskabelige oplevelsespark er godt i gang med at få en grøn profil, som involverer alle medarbejdere og bliver mærkbar for parkens gæster
Indhold er hentet
Om man er produktionsvirksomhed, servicevirksomhed eller turistattraktion, så er fremtiden grøn. Det ved man også i Universe Science Park i Nordborg.
Her vil man have de grønne kompetencer til at vokse helt ind i virksomheden. Derfor har man ansat Sarah Nesbigall Thun i en nyoprettet stilling som såkaldt Green Attraction koordinator.
– Lige nu er vi ved at udarbejde det første CO2-regnskab, så vi får et udgangspunkt, og vi kan se, hvor vi skal hen med vores grønne tiltag, siger Sarah Nesbigall Thun, der har en kandidat i transformationsstudier fra Flensburg Universitet, og hvor hun har arbejdet med bæredygtig samfundsudvikling.
Hun glæder sig over at have fået muligheden i Universe Science Park.
– Der er stadig mange virksomheder, som ikke er i gang med målrettet grøn omstilling og ansætter medarbejdere til at drive det. Men der er ingen tvivl om, at det er på vej med EU-lovkrav, pålæggelse af CO2-kvoter osv. I Universe Science Park har ledelsen besluttet, at man vil forankre den grønne omstilling, siger Sarah Nesbigall Thun.
Indhold er hentet
Den grønne ledestjerne
Det er blot tre måneder siden, at Sarah Nesbigall Thun trådte ind i Universe Science Park i sin nye stilling. For hende er det afgørende, at ledelsen har truffet en beslutning om, at parken skal opnå den såkaldte ”Green Attraction”-certificering, som er udbredt inden for hotel- og oplevelsesindustrien.
– Med certificeringen som målsætning har vi en køreplan for, hvor vi skal hen, siger Sarah Nesbigall Thun, der rent lavpraktisk er begyndt at gennemgå alt lige fra strømforbrug, til hvor meget vand, der løber gennem vandhanerne, til nedbringelse af mængden af papirbrug til affaldssorteringen.
Flere skal med
Sarah Nesbigall Thun er optaget af, at den grønne omstilling ikke er noget, der alene foregår på hendes og ledelsens bord. De 45 medarbejdere i Universe Science Park, og de ekstra 150 i højsæsonen, skal inddrages.
– Medarbejderne skal inddrages, så det forankrer sig, og vi alle kommer til at føle ejerskab for den grønne vej og de adfærdsændringer, der skal til, siger Sarah Nesbigall Thun og tager også fat i parkens gæster:
– På sigt ser jeg for mig, at det bliver nemmere at træffe aktive grønne valg, når man gæster parken. Det kan eksempelvis være gennem styrket affaldssortering eller en synliggørelse af den klimavenlige mad på spisestederne. Måske får vi også klima og grøn omstilling ind i attraktionerne, så vi for eksempel gennem teknologiske innovationer viser grøn omstilling.
Indhold er hentet
Leverandører er fokuspunkt
Når Sarah Nesbigall Thun kigger på de første grønne tal for Universe Science Park så er der allerede et godt udgangspunkt i forhold til parkens egen CO2-udledning. Men der er to steder, som rummer en udfordring, og hvor der for den ene udfordrings vedkommende ikke ligger en løsning lige for.
– Vores gæsters transport til os rummer en CO2-udledning, som vi for nuværende ikke har en løsning på, siger Sarah Nesbigall Thun, der til gengæld kan se, at parken kan vinde mange point ved at stille grønne krav til dens leverandører
– På indkøb kan vi se, at vi fremadrettet kan styrke vores grønne profil ved at stille krav til virksomhederne om, at bæredygtighed og klimavenlig fremstilling skal være en del af produkterne. Dermed for vores egen grønne styrkelse også afsmittende effekt på vores samarbejdspartnere.
Indhold er hentet
Tilbud til dig, som er turisme-iværksætter
Er du iværksætter med en digital og bæredygtig løsning til dansk turisme, så har du lige nu mulighed for at komme med på et accelerationsforløb, der sætter turbo på din vækst. Du får individuel rådgivning, videreudviklet din forretningsidé og indsigt i markedet.
Indhold er hentet
Vi er klar til at hjælpe dig
Har du spørgsmål, og er du i tvivl, så tag fat i Gitte og få en snak om dine muligheder.
Tilbud til dig, som er turisme-iværksætter
Er du iværksætter med en digital og bæredygtig løsning til dansk turisme, så har du lige nu mulighed for at komme med på et accelerationsforløb, der sætter turbo på din vækst. Du får individuel rådgivning, videreudviklet din forretningsidé og indsigt i markedet. Men du skal skynde dig.