Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Robotten tog over

Da Fausol skulle skalere produktionen, blev en ny robotløsning nøglen til højere kapacitet og bedre arbejdsgange.

Indhold er hentet

Manuelt arbejde satte grænser

Virksomheden Fausol udvikler og fremstiller frø, gødning og vækstmedier til havebrug og har over 2.000 forskellige varenumre i sortimentet. Med stigende efterspørgsel blev det tydeligt, at manuelle produktionsmetoder ikke længere var tilstrækkelige.

– Vi har altid haft fokus på at forbedre vores supply chain. Det handler om både effektivitet og trivsel – for produktionen var tidligere meget hård fysisk, fortæller direktør Kim Faurbjerg. Første skridt blev en simpel robotløsning, som hurtigt viste sit værd.

Den investering betalte sig hurtigt hjem. Vi var imponerede over, hvor meget kapacitet vi fik for pengene.

Behov for at skrue op

Efter 300.000 producerede spande blev det nødvendigt at gå videre. Den semi-automatiske løsning havde løftet effektiviteten, men kunne ikke følge med den videre vækst. Nu var det tid til at skalere – og det krævede et større setup, tilpasset virksomhedens behov.

Via et rådgivningsforløb, som bl.a. omfattede et projekt under SMV:DigitalÅbner link i ny fane , fik Fausol sparring om teknologivalg og robottyper. Det dannede grundlag for en systematisk kortlægning af markedet, som Kim Faurbjerg selv gik aktivt ind i.

– Jeg har altid været drevet af data og digitalisering. Det er naturligt for mig at være tæt på både forandringer og valg af teknologi.

Modulopbygget løsning giver frihed

Den endelige løsning blev en industrirobot, opbygget af ti standardkomponenter. Sammensætningen giver både fleksibilitet, hastighed og mulighed for justeringer over tid – uden at være bundet til én platform.

Vi har fået en løsning, der matcher vores behov og kan udvikle sig med os. Og til en pris, der er til at arbejde med.

Fra det indledende rådgivningsforløb til installation gik der et år – en proces Kim bevidst valgte at være tæt på.

– Det tager tid, og det skal det gøre. Man skal sætte ressourcer af og prioritere det højt, hvis det skal skabe reel værdi.

Indhold er hentet

Tilskud til din automatisering

Du kan altid tage fat i én af os og søge tilskud til lån og afprøvning af robotløsninger 15. september.

Se dine muligheder