Indhold er hentet
Organisationen skal på plads før globalt sats
Christian Jeppesens virksomhed MIIEGO A/S har allerede prisbelønnede produkter, som kan sælges i hele verden. Indtil videre er eksporten sporadisk, men strategien er blevet lagt med den rigtige rådgiver.
Christian Degerud Jeppesen gik for otte år siden all-in i virksomheden MIIEGO A/S.
Indhold er hentet
MIIEGO A/S er en mindre dansk virksomhed, som producerer trådløse høretelefoner til aktivitet og sport. Produkter, som er blevet kåret til nogle af verdens bedste i flere omgange, senest af magasinet Runners World. Virksomheden har solgt høretelefoner i 30-40 lande, men det har været mere en tilfældighed end en nøje planlagt strategi.
- Jeg mødte distributører på internationale messer, og så kom vi til salg i Betlehem eller Marokko, men det har mest været tilfældigt, hvor vi kom på markedet, fortæller Christian Jeppesen, ejerleder af MIIEGO.
- For to år siden sagde jeg til mig selv, at nu skulle der virkelig ske noget med vores eksport og globale tilstedeværelse, uden at der skete mere af den grund.
Derfor ledte han efter hjælp. Christian Jeppesen havde selv kigget lidt på markedet for rådgivere, men han fik undervejs i den proces vejledning fra en medarbejder i Erhvervshus Sydjylland.
Uvildige vejledere i erhvervshus
Jeg fik sparring i processen, og fik kendskab til det tilskudsprogram, som hedder SMV Pro. Det giver ejerledere mulighed for at få medfinansieret en privat rådgiver. Det var den sidste brik, som Christian Jeppesen manglede. Han fandt derefter den rigtige rådgiver i Andreas O.C. Hansen fra det mindre og relativt nystartede marketingbureau Skru Op, som har deres speciale i netop strategisk kommerciel rådgivning af SMV’er.
- Jeg har ingen decideret ledergruppe, jeg vender tingene med, og derfor betyder det meget med en sparringspartner og professionel rådgivning, fortæller Christian.
- Det bliver ellers hurtigt dagligdags opgaver, som produktions- eller logistikudfordringer, som tager min tid. Men når jeg har et møde booket med Andreas, så er det de langsigtede mål og strategien, som der bliver fundet tid til, og det er vigtigt.
Indhold er hentet
MIIEGO A/S er en dansk virksomhed, som udvikler trådløse hovedtelefoner og højttalere til en aktiv livsstil. Virksomheden ejes af Christian Degerud Jeppesen, som for otte år siden gik all-in i virksomheden. De er blevet kåret af Runners World som de bedste hovedtelefoner til løb, ligesom de har vundet priser i 2018 og 2019 fra Red Dot og på verdens største messe for sportudstyr, ISPO.
Indhold er hentet
Løft blikket fra daglig drift
Andreas O.C. Hansen trækker på en stor erfaring fra ledende stillinger hos flere af landets største mediebureauer, hvor han har hjulpet en lang række store brands med deres marketingindsatser på både den danske og globale scene. Han er inviteret med til interviewet af Christian, og det er tydeligt, at de har fået en god forståelse for hinanden.
- Christian bruger meget tid på at holde elastikken stram hele vejen rundt i organisationen, og jeg får taget ham op i helikopteren, hvor vi kigger lidt mere overordnet på hele rejsen, fortæller Andreas.
- Jeg minder også Christian om, at der skal tænkes skalering ind i alle de løsninger, vi laver nu, når MIIEGO gerne skal blive et globalt brand. Vi kan sagtens lave løsninger, som holder i dag eller i morgen, men de skal også holde på længere sigt.
Det er netop den form for sparring, som Christian sætter stor pris på:
- Mange af de ting, som vi snakker om, vidste jeg godt. Jeg vidste godt, at jeg nok skulle ansætte en til udelukkende at tage sig af kundeservice, så jeg fik mere tid til andre ting, men det blev bare mere tydeligt, når jeg sad og snakkede med Andreas, siger Christian.
- Det er jo ikke nødvendigvis raketvidenskab, men det skal gøres og prioriteres.
Andreas O.C. Hansen er medstifter og seniorrådgiver i Skru Op ApS, og det er i den egenskab, at han har hjulpet MIIEGO A/S. Han trækker på en stor erfaring fra ledende stillinger hos flere af landets største mediebureauer, hvor han har hjulpet en lang række store brands med deres marketingindsatser på både den danske og globale scene.
Indhold er hentet
Den rigtige rådgiver er vigtigst
Netop fordi Christian Jeppesen og Andreas O.C. Hansen sidder i samme lokale under interviewet får de suppleret hinanden undervejs, men man mærker også den respekt de har for hinandens kompetencer.
Det uddyber MIIEGO-ejeren:
- Jeg havde møde med andre rådgivere, hvor mavefornemmelsen ikke var så god. Enten var de for store, eller også manglede der den kommercielle forståelse for min virksomhed. Der er Andreas anderledes.
Andreas bryder ind og supplerer.
- Mit nordjyske sind og dit vestjyske sind passer nok godt sammen, og jeg arbejder med en tilgang om, at jeg bruger pengene, som om de var mine egne. Samtidig kan jeg mærke dit store engagement, som sammen med muligheden for selv at kunne tage et større ejerskab, er en god energi at arbejde med i forhold til arbejdet med store brands og organisationer.
Indhold er hentet
Skru Op er et marketingbureau, hvor kompetent seniorrådgivning er omdrejningspunktet, kundernes forretning altid er i fokus og hvor de samtidig gør en dyd ud af, at tingene ikke bliver gjort mere komplekse end højst nødvendigt. Her er Andreas O.C. Hansen medstifter og seniorrådgiver, og det er i den egenskab, at han har hjulpet MIIEGO A/S.
Indhold er hentet
MIIEGO skal være et af verdens førende audio-sportsbrands
Sammen er de ved at få organisationen på plads, og det giver plads til de store drømme.
- Udefra kan jeg også se, at det er virkeligt stærke produkter med en god historie og solidt fundament, siger Andreas.
- Nu skal organisationen bare være klar til det før, at vi trykker på speederen, og det er jo der, at jeg kan rådgive og hjælpe Christian, forklarer han.
Christian nikker.
- Vi skal være med hele vejen rundt, så vi ikke sælger 5.000 enheder uden at have det på lager, så kunderne får en dårlig oplevelse. Vi opbygger lagerkapacitet, og vi analyserer markederne, inden vi gør noget, fortæller Christian.
Man træffer mange beslutninger alene
Han har som ejerleder mærket den tydelige forskel på en fast, professionel sparringspartner.
- Jeg kunne være fortsat med mine idéer om at prioritere eksport uden at der var sket alt for meget, og samtidig misse muligheden for at optimere organisationen. Rådgivningen har gjort, at vi får hele organisationen med, og forløbet med SMV Pro og den medfølgende rådgivning har givet mig et klart skarpere fokus, siger han.
- Når vi så er klar, så trykker vi på speederen og sælger til de lande, vi vil ind i først. Derefter gør vi MIIEGO til et globalt brand med salg i hele verden.
Ta' fat i mig, hvis du har spørgsmål
Hvem er MIIEGO?
MIIEGO A/S er en dansk virksomhed, som udvikler trådløse hovedtelefoner og højttalere til en aktiv livsstil. Virksomheden ejes af Christian Degerud Jeppesen, som for otte år siden gik all-in i virksomheden. De er blevet kåret af Runners World som de bedste hovedtelefoner til løb, ligesom de har vundet priser i 2018 og 2019 fra Red Dot og på verdens største messe for sportudstyr, ISPO.