Lone skal løse problemet med mangel på arbejdskraft

Esbjerg og den jyske vestkyst ligner en stor del af det øvrige sydjyske område, når det kommer til adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Den mangler.

– Vi skal have vendt udviklingen, så det både bliver attraktivt at arbejde og studere i Esbjerg, siger Lone Saaby, direktør i Education Esbjerg, der blev etableret i 2022 som en selvstændig forening og dermed løsrevet af Business Esbjerg. Bag foreningen står stærke lokale virksomheder.

Og det er ikke småpenge, som erhvervsliv og kommune sender i retning af Education Esbjerg. 15 mio. kr. fra kommunen, 10. mio. kr. fra Claus Sørensen Fonden om året samt adskillige andre bidrag fra lokale fonde og virksomheder.

– De økonomiske midler vidner om, hvor seriøst man ser på problemet og ønsker at skabe forandring, siger Lone Saaby.

Nato-havn og grøn vækst

Opgaven er ganske enkel for Education Esbjerg. Gennem nytænkning og stærk branding skal de gøre Esbjerg til en attraktiv uddannelsesby, så der for fremtiden er kvalificerede medarbejdere til virksomhederne.

– Esbjerg er udpeget som NATO-havn, og der sker en kæmpe udvikling inden for vind og Power-to-X. Ambitionerne med Esbjerg-deklarationen er store, og adgangen til kvalificeret arbejdskraft bliver helt afgørende for den ønskede udvikling, siger Lone Saaby.

Barske tal

Derfor skal der nu også sættes massivt ind for at få vendt den nedslående uddannelseskurve. I 2015 var der 7.000 studerende i Esbjerg, i 2023 var tallet 5.000 og fremskrivninger viser, at virksomhederne i 2040 vil have adgang til færre unge i den arbejdsdygtige alder, hvis ikke der sker ændringer.

– Vi er oppe mod stærke kræfter, da tendensen er, at unge søger mod de store uddannelsesbyer, og det skaber et pres på vores virksomheder, siger Lone Saaby, der inden Education Esbjerg var direktør i Sikkerhedsstyrelsen over en seksårig periode.

Det lange træk

Lone Saaby ved også, at hun sammen med det øvrige Education Esbjerg har sat sig på en stor og svær opgave. Men ikke større, end hun tror på, at det lykkes med den fremtidige strategi, hvor Esbjerg brander sig selv som en attraktiv studieby med uddannelser, der har en særlig kant.

– Uanset hvilken uddannelse unge skal gå i gang med i Esbjerg, så skal den være den mere praksis- og erhvervsrettet end andre – og dermed give mening for de unge. Det hvad enten det er jurastudiet, medicin eller inden for nogle af velfærdsuddannelserne, siger Lone Saaby og fortsætter:

– Vi engagerer virksomhederne i uddannelserne og skaber tidlig tilknytning mellem dem og de studerende. Igennem alle uddannelsesforløb, skal der – uanset uddannelse – lægges praktikker og virksomhedsnær opgaveløsning ind. På den måde har vi en langt mere praksisnær profil end uddannelserne i de store byer, siger Lone Saaby.

Hiver i politikerne

Udover den målrettede indsats overfor de unge – og brandingen af Esbjerg som en attraktiv studieby – har Lone Saaby konstant blikket rettet mod Christiansborg. Det handler nemlig også om at få endnu flere spændende uddannelser til det vestjyske. Det gælder alt fra psykologi til IT-uddannelser på kandidatniveau.

– Det er vigtigt at understrege, at vi ikke skal have flyttet uddannelser til Esbjerg, fordi det er ”synd for Esbjerg”. Men fordi vi kan tilbyde uddannelser med en praksisnær kant, og vi ligeledes arbejder målrettet med trivsel, siger Lone Saaby og nævner bl.a., hvordan man på årlig basis arrangerer over 100 aktiviteter på tværs af uddannelserne.

Optimismen spirer

Noget tyder på, at det i det sydjyske kan være værd at skele til det, som der sker i Esbjerg og hente inspiration. I hvert fald kan Lone Saaby konstatere, at der i år en stigning på 25 procent i antallet af kvote 2-ansøgninger til Esbjerg og eksempelvis det nye jurastudie, der kommer til byen til september, har fyldt samtlige pladser.

– For erhvervslivet og hele Esbjerg har det kolossal betydning, at de studerende, der kommer her, har valgt det aktivt til, fordi de kan se, at det er den bedste uddannelsesby for dem og ikke, fordi de ikke fik plads andre steder, siger Lone Saaby og understreger, at et enkelt års fremgang i ansøgninger ikke kan bruges til at konkludere, at projektet allerede er en succes.