Indhold er hentet
Kvindelige iværksættere får en unik chance
Et nyt accelerator-program, som sydjyske kvinder har adgang til gennem Erhvervshus Sydjylland, skal skabe nye succeser
Indhold er hentet
Blot fem procent af landets iværksættere er kvinder, viser 2022-tallene fra Dansk Erhverv. Det tal er alt for lavt.
– Vi har brug for flere kvinder, der slår igennem som iværksættere og lykkes med at skabe succesfulde virksomheder, siger Peter Klindt, forretningsudvikler, Erhvervshus Sydjylland og indgangen til det nye acceleratorprogram Female Founders for sydjyske iværksætter-kvinder.
Han er ikke i tvivl om, at mange kvindelige iværksættere har potentialet.
– Statistikkerne viser, at kvinder er underrepræsenterede som iværksættere. Det skal et forløb som det her være med til at ændre på, siger Peter Klindt.
Mentor og forretningsmodel
Female Founders hører under programmet Beyond Beta. Der er tale om et intensivt fire måneders forløb, hvor kvindelige iværksættere får skærpet deres idé og forretningsplan, adgang til eksperter, og hvor hver iværksætter får tilknyttet en kvindelig mentor.
– Uanset udgangspunkt så bliver du bragt til næste stadie og får styrket dine muligheder for at få succes, siger Peter Klindt og fortæller, at nogle af iværksætterne er på idéniveau, mens andre allerede er i gang med deres forretning.
– Det afgørende for at være med er, at der er potentiale i din forretningsidé, og du er ambitiøs. Female Founders er for de kvindelige iværksættere, som står med noget, der er skalérbart og gerne også har internationalt potentiale, siger forretningsudvikleren.
Peter er klar til at hjælpe dig videre
Indhold er hentet
Mød Stine, som er sydjysk deltager på Female Founders
Fysioterapeuten og iværksætteren Stine Lee Bruhn Schrøder fra Løgumkloster er en af de første kvinder fra det sydjyske, som har fået plads på Female Founders. Mød Stine, der med konceptet “DigitalFys” og app’en “Din Sundhedsguide”, drømmer stort.