Indhold er hentet
Kelds robotter skaber flere arbejdspladser
Mirit Glas i Vojens er beviset på, at robotter ikke erstatter mennesker, og med hjælp udefra forsøger virksomheden at være i konstant udvikling
Indhold er hentet
Vi vil på ingen måde skære ned på antallet af medarbejdere. Tværtimod vil vi vokse.
Keld Lauridsen, produktionschef hos Mirit Glas i Vojens, der har administration i Herlev, kigger over på de fire robotter, som er blevet installeret, og som skal automatisere en del af arbejdsgangene.
Robotterne gør deres indtog hos Mirit Glas, der leverer glasløsninger til erhverv og industribranchen. Men robotterne skal ikke erstatte en eneste af de 16 medarbejdere i produktionen i Vojens.
– Robotterne skal overtage nogle af de kedelige og tunge forflytninger af glas, som man kun kan gøre i dårlige ergonomiske stillinger. Samtidig er de med til at effektivisere vores produktion, siger Keld Lauridsen, der i sidste uge festede sammen med samarbejdspartnere og de øvrige medarbejdere, da Mirit Glas kunne fejre 70-års jubilæum samtidig med, at CEO Jens Milbrat fejrede 30 år hos virksomheden.
”Mennesker først”
Gennem alle årene har der aldrig været tvivl om rangordenen i virksomheden, når det kom til medarbejderne og den teknologi, som de anvender.
– Hos os er det altid ”mennesker først”. Teknologien er et hjælpemiddel. I dag vil medarbejdere have opgaver, der er udviklende, og her bruger vi robotterne til at foretage det tunge og kedelige arbejde, siger Keld Lauridsen og sætter ord på ambitionerne:
– Vores mål med robotinvesteringen er at øge omsætningen, og dermed kommer vi også til at ansætte flere medarbejdere over de kommende år.
Indhold er hentet
Teknologi og klima
Hos Mirit Glas kigger man ind i en ny æra, hvor det hele tiden handler om det rette samspil mellem teknologiske løsninger, medarbejderne og så den store verden, som virksomheden også er en del af. Sideløbende med robotløsninger og automatisering har virksomheden således også kastet sig over at få Verdensmålene arbejdet ind i virksomheden. Igen har man benyttet sig af hjælp ude fra til at få Verdensmålene implementeret, dels gennem det lokale Haderslev Erhvervsråd, dels gennem Erhvervshuset.
– I dag har vi en bæredygtighedsstrategi, ligesom vi har fået lavet en CO2-rapport. Det gør både for vores egen skyld men også for vores kunders skyld. I dag har vi kunder, der efterspørger en CO2-rapport, og her er det dejligt at kunne imødekomme deres ønsker.
Indhold er hentet
De udvikler hele vejen rundt
Mirit Glas skaber udvikling på en række planer. Udover automatisering og grøn omstilling, så er der stort fokus på at udvikle sig som socialt ansvarlig virksomhed. Gennem en årrække har der været et tæt samarbejde med det lokale jobcenter, hvor Mirit Glas tager folk i praktik og afklaringsforløb, som har været væk fra arbejdsmarkedet. Flere bliver efterfølgende ansat i Mirit Glas, der i dag har tre ansat i fleksjob.
Indhold er hentet
Om Mirit Glas
Virksomheden, der har produktion i Vojens og administration i Herlev har eksisteret siden 1952. Mirit Glas leverer individuelle glasløsninger til erhverv og industri i hele Norden. I dag er der 16 ansatte i produktionen i Vojens.
Læs mere på miritglas.com
Vil du også have robotteknologi?
Ta' fat i én af os og hør om dine muligheder