Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Nyhed | 8. jan. 2025

John skal hjælpe lokale virksomheder med at blive digitale

I sine unge år forlod John Gerber og hans kone det sønderjyske for at forfølge IT-drømme i København. Nu har John Gerber fået nyt job i Erhvervshus Sydjylland, hvor han skal hjælpe lokale virksomheder med at blive digitale

Indhold er hentet

Der skal ikke bladres ret meget i statistikkerne eller læses mange nyheder for at konstatere, at Sønderjylland ligesom andre af landets yderområder kæmper med fraflytning. Unge mennesker, der bevæger sig til de store byer for at uddanne sig og så aldrig kommer tilbage. 

John Gerber og hans kone Tina bryder med de statistikker. De bevægede sig i deres unge år til København og efter fire år vendte de tilbage til Jylland. Her blev det til 10 år i Vejle, og de seneste 25 år har de holdt til i Rødekro. 

– Vi følte et bånd til det sønderjyske, og vi havde også stadig familie og venner i området, siger John om valget om at vende hjem igen for 25 år siden. Han er vokset op i Gråsten og hans kone i Aabenraa. 

Har du styr på din virksomheds digitalisering?

Få en gratis gennemgang af digitaliseringen i din virksomhed. Find nye digitale forretningsmuligheder og få tjek på, hvor din drift kan optimeres.

Indhold er hentet

De lokale virksomheder 

Aldrig har John Gerber og familien, der også består af to voksne børn, fortrudt beslutningen. For John har det været en gave at skabe sønderjysk familieliv, og nu har hans arbejdsliv også bevæget sig i en mere lokal retning. Han har således skiftet stillingen som Key Account Manager hos IT-koncernen Atea i Århus ud med et nyt job som projektkonsulent hos Erhvervshus Sydjylland. Her hjælper han små og mellemstore virksomheder i det sydjyske med at lykkes med digitaliseringen, hvor han bl.a. tilbyder et gratis digitaliseringstjek. 

– Nu vil jeg bruge min viden og erfaring lokalt, siger John Gerber og fortsætter: 

– For mange mindre virksomheder kan digitalisering virke overvældende, og de kan blive nervøse ved, hvordan de overhovedet skal gribe det an. Her vil jeg gerne hjælpe dem med at gøre det forståeligt og noget, som kan give dem værdi, siger han. Og så kan de ovenikøbet ofte også få tilskud, som mange ikke er bevidste om. 

De uforståelige ord 

En af hans store opgaver er med egne ord at være oversætter. Digitalisering vrimler med ord som for eksempel IoT. MFA og DNS.  

– Der er mange forkortelser og termer inden for digitalisering, der kan være sort snak, hvis ikke man kender til det. Jeg vil hjælpe virksomhederne med at forstå, hvad tingene betyder – og ikke mindst give klarhed over, hvordan de kan digitalisere virksomheden og dermed stå stærkere, siger han. 

John Gerber - Digitaliseringstjek

Indhold er hentet

Ta' fat i John, og tjek din virksomhed!

Jeg ser frem til at høre om dig og din forretning - og hjælpe dig videre med et digitaliseringstjek.

Book et møde med mig herÅbner link i ny fane , send mig en mailÅbner link i ny fane  eller ring på 6188 5620, så tager vi en snak og aftaler tid til et digitaliseringstjek. 

Det er gratis, uvildigt og vigtigst af alt; det betaler sig. 

Jeg ser frem til at høre fra dig!