Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Nyhed | 1. okt. 2024

Jesper med nyt tråd i pedalerne

En del af Jesper Svenders indsats består i at hjælpe virksomhederne i retning af tilskudsprogrammer og videre til private rådgivere, der så kan løfte dem til næste niveau.

I mange virksomheder og butikker er Jesper Svender et velkendt ansigt. Det seneste halvandet år har han nemlig været erhvervs- og byudviklingschef i Ølgod Handel og Erhverv. Og dem, der holder øje med mænd i lycra på motionscykler, ser også Jesper Svender i mængden af svedende mænd med gang i pedalerne i Ølgod Motion.

Motionsklubben holder Jesper Svender fast i, men arbejdsmæssigt er Ølgod-manden nu klar til nyt job i det sydjyske.

Jesper er klar til at hjælpe virksomhederne i det sydjyske

Han er netop startet i en ny dobbelt stilling hos Erhvervshus Sydjylland. Halvdelen af hans stilling er som forretningsudvikler, hvor han gratis og uvildigt giver sparring til virksomhedsledere, bl.a. i Ølgod-området. En del af Jesper Svenders indsats består i at hjælpe virksomhederne i retning af tilskudsprogrammer og videre til private rådgivere, der så kan løfte dem til næste niveau.

Derudover er Jesper Svender ansat som såkaldt Early Warning-konsulent. Her står han til rådighed for virksomheder med økonomiske udfordringer og skal være med til at afhjælpe truende konkurser.

Jesper Svender er oprindelig uddannet i Forsvaret, men har de seneste 25 år arbejdet med ledelses- og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder. Han har bl.a. været adm. direktør i Esbjerg-virksomheden Blika. Privat bor Jesper Svender med sin kone i Ølgod. Deres to voksne sønner er flyttet hjemmefra.

Nyheden er bragt i JV 1.10.24Åbner link i ny fane .

Du kan også få gratis og uvildig sparring

Både Jesper og hans kolleger er klar til at vejlede dig om de forskellige udfordringer, din virksomhed kan møde.

Se dine muligheder