Hun turnerer med deprimerende tal

Region Syddanmark er et at de steder, hvor der kommer til at mangle mest arbejdskraft. Vi er også et af de områder, som unge flytter mest væk fra.

De tørre facts er alt andet end opmuntrende fra Eva Mærsk, forsker, foredragsholder og ekspert i unge og bosætning med sin egen virksomhed og siden 2022 specialkonsulent hos work-live-stay i Vejle.

Hun peger bl.a. på en undersøgelse fra Dansk Erhverv fra 2022, som viser, at den syddanske region i 2030 kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.

– 65 af landets kommuner kommer til at stå med massive rekrutteringsudfordringer, og set med syddanske øjne bliver vi desværre et af de hårdt ramte områder. Fremtidsscenariet underbygges af tal, fra Styrelsen for Arbejdsmarked, som viser, at virksomhederne i regionen typisk ikke får besat hver fjerde stilling, når de søger nye medarbejdere.  

– Det er deprimerende tal, og derfor er vi nødt til at kigge på, hvordan vi bliver langt bedre til dels at fastholde, dels tiltrække unge mennesker til vores lokalområder, siger Eva Mærsk.

Vi tog fejl

Der er samtidig gode forklaringer på de alt andet end opløftende tal. Eva Mærsks forskning i unge og bosætning viser nemlig, at de hidtidige nationale strategier har slået eklatant fejl.

– Gennem de sidste mange år har vi forsøgt at fastholde unge i landdistrikter og yderkommuner, men det kan vi godt glemme. Langt de fleste unge vil til de store uddannelsesbyer, siger hun.

Som et led i den fejlslagne ambition om fastholdelse har man politisk arbejdet på at decentralisere uddannelserne. Men det virker ikke, påpeger Eva Mærsk.

Vi tror, at vi skal planlægge vores uddannelsesmiljø efter traditionelle studerende, men de vil uanset hvad flytte til Aarhus og drikke specialøl og gå til kulturevent. Dem kan vi ikke tiltrække ved at blive ”næsten-Aarhus”.

I stedet skal vi, opfordrer Eva Mærsk, planlægge vores uddannelsessystem efter en langt mere nuanceret gruppe af unge mennesker.

– Du kan sagtens lave gode uddannelser udenfor de store byer, men det kræver langt mere end god uddannelse at få de unge til at vælge det. Vi er nødt til at tage unges liv alvorligt, og vil man være en uddannelsesby, skal der også være et ungdomsliv, siger Eva Mærsk og fortsætter:

– Det glemmer ”de voksne”. Det koster penge, og der skal investeres i et liv og en kultur, der kan være lidt mere farverig og larmer lidt mere, end det man plejer, siger hun.

”Bliverne” er et hit

Men trods fejlskud og nedslående tal, så er der optimisme i stemmen hos Eva Mærsk. Hun har nemlig valide tal og empiri, som viser, at det rent faktisk er muligt at knække bosætningskoden og sikre arbejdskraft i virksomhederne i yderkommuner og landdistrikter.

Eva Mærsk fremhæver her ”bliverne”, som en gruppe, der bør få langt større bevågenhed.

Vi overser ”bliverne”. De er typisk lidt ældre, fællesskabsorienterede og bundne til sociale relationer i området.  De kender virksomheder og netværk. De har en stor sted-stolthed og social kapital, hvis man tør satse på dem

Eva Mærsk opfordrer virksomheder og kommuner til i langt højere grad at fokusere på denne gruppe.

– Det kræver, at man investerer i dem i erhvervslivet. Vi kan se, at virksomhederne skal ind og have fat i dem langt tidligere end vi hidtil har troet. Allerede på første år af deres kandidatuddannelse begynder den gruppe at planlægge, hvor de skal i praktik og dernæst job.

Flyv og kom hjem

Men ”bliverne” gør det ikke alene. Der unge, der har været i det store byer og typisk taget længerevarende uddannelser alt imens de har værdsat vinbarer, teaterliv og vilde koncerter, skal hjem igen. Eva Mærsk kalder dem ”Tilbageflytterne”.

– Vi kan se, at det afgørende for, at de har lyst til at vende tilbage, er, at de har haft en god opvækst og en tryg barndom, hvor de oplevede, at der var plads til, at de kunne udfolde sig både i barndommen og ungdomslivet. Dem, der flytter tilbage, er dem, som er vokset op med nogen værdier, som de har taget med sig igennem livet. Værdier, de er stolte af, og som de gerne vil give videre til deres børn, siger Eva Mærsk og nævner, hvordan ”tilbageflytterne” er et vigtigt supplement til ”bliverne”.

– Hvor ”bliverne” har en stor social kapital, så kommer ”tilflytterne” med en masse kulturel kapital. De har typisk høje uddannelser og kommer nye ideer. Her er der rigtig meget at hente for virksomhederne, men det kræver en stor indsats, for at gøre plads til 29-årige der gerne vil komme tilbage til lokalområde og bidrage.

Meget mere end penge og job

Og hvad enten Eva Mærsk taler om ”bliverne” eller ”tilbageflytterne”, så har hun en klokkeklar opfordring til såvel virksomhederne som de områder, hvor de skal bosætte sig.

– Unge i dag vil ikke bare have et job, hvor det handler om at tjene penge. De er optaget af helhed og sammenhæng i livet, og hvor det betyder noget, at der er en bæredygtig organisationsprofil, en god og rolig chef, at der er fleksibilitet, gode barselsforhold og i det hele taget plads til at skabe et godt fritids- og familieliv med alt det, som ligger udover selve arbejdslivet, siger Eva Mærsk og slutter:

Og for at helheden skal gå op betyder det, at både kommuner, erhvervsliv, foreningsliv og kulturliv begynder at planlægge gode steder for hele mennesker og ikke kun for mennesker som ”arbejdskraft”.