Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Høje hæle – høje ambitioner

Roccamore vokser globalt med komfortable, bæredygtige sko og styrker sin position gennem innovation og målrettet udvikling.

Indhold er hentet

Roccamore har sat sig for at kombinere design, komfort og ansvarlig produktion – og med støtte fra erhvervsfremmesystemet har virksomheden omsat ambitioner til konkrete resultater.

Ved at fokusere på både produktudvikling og strategisk viden har den danske skovirksomhed formået at styrke sit fodfæste på både nationale og internationale markeder.

Roccamore vokser globalt

Indhold er hentet

Gennemsigtighed skaber tillid hos kunder

Allerede i 2018 begyndte Roccamore at teste ny teknologi for at skabe gennemsigtighed i hele værdikæden – fra råvare til færdig sko. Samarbejdet med leverandører som SPOOR gør det muligt at spore hvert enkelt skind tilbage til oprindelsen, hvilket giver kunderne sikkerhed om kvalitet og ansvarlighed.

Erfaringerne fra disse tidlige projekter har lagt grundstenen for brandets seneste initiativ: et digitalt produktpas på de bedst sælgende støvler, der både sikrer compliance og giver værdifuld data om kundernes præferencer.

– Vi tester, hvilke datapunkter der er vigtige for kunderne. Det er en kæmpe hjælp, når vi skal beslutte, hvordan vi udvikler produktpasset fremover, siger Signe Marie Bakka Backhaus.

Bæredygtige løsninger giver konkurrencefordel

En milepæl på Roccamores rejse var Cradle to Cradle 4.0-certificeringen, der blev gennemført med støtte fra SMV:GrønÅbner link i ny fane . Certificeringen gav virksomheden en klar ramme for materialevalg, dataindsamling og produktdesign, så skoene kan skilles ad og genanvendes, og leverandører udvælges efter grønne kriterier.

Certificeringen har ændret hele vores tankegang. Vi starter nu ved råvaren og bygger op derfra.

– Det giver fuld transparens – og et stærkt fundament for fremtiden, forklarer Signe Marie.

Indhold er hentet

Ekstern sparring styrker udviklingen

Deltagelse i projekter som SMV:Grøn har givet Roccamore adgang til ny viden og sparring, som har øget ambitionsniveauet og skabt nye ideer. Virksomheden har formået at omsætte dem hurtigt og kreativt, hvilket har styrket både interne processer og teamets samlede kapacitet.

– Vi lærer enormt meget af at være med i pilotprojekter. Det højner ambitionsniveauet, og vi får nye ideer med hjem, som vi kan implementere og dele med resten af teamet, siger Signe Marie.

Strategisk indsats skaber fremtidssikring

Selvom arbejdet med certificeringer og data kan være krævende, ser Roccamore indsatsen som en investering i fremtiden. Digitalt produktpas og dokumenteret bæredygtighed vil blive krav på mange markeder, men virksomheden er allerede rustet til udfordringen.

Vi er foran, fordi vi har brugt erhvervsfremmesystemet aktivt og turdet investere tid og kræfter i det her. Det gør os klar til at konkurrere – også globalt.

Indhold er hentet

Bli' klar til dit næste skridt med sparring

Book et gratis møde med os

Støttet af: