Indhold er hentet
Fødevarer kan vise, at de er gode og ægte
For præcis temperaturkontrol i fødevaresalg er Upchannels' BrandTag en omkostningseffektiv løsning, der sparer kompleks teknologi.
Indhold er hentet
Hvis man vil sælge ægte fødevarer med styr på temperaturen, så kræver det omhu. Faktisk kræver det en dyr teknologisk satsning, hvis man da ikke benytter sig af virksomheden Upchannels nye løsning, på BrandTag.
Hold din mobil over en given fødevare og få informationer om køleforhold, slagtetidspunkt og andet relevant på få sekunder – samtidig med, at du får en garanti for, at det er den ægte vare. Fremtid? Nej. Det er virkelighed for de fødevarevirksomheder, som anvender BrandTag fra Vejle.
En nem løsning på et komplekst problem. Kopiering af fødevarer er nemlig noget, som er et kæmpe problem uden for EU, hvor der ikke er så streng en kontrol med fødevarer. Derfor bliver ægtheden af en given fødevare faktisk meget vigtig at kunne fastslå.
Alt kan kopieres – også mad
- Jeg hører om eksempler på danske brands, som efter et år har fundet fjorten forskellige kopi-fødevarer, hvor alt er efterlignet, men hvor indholdet er aldeles tvivlsomt - desværre nogle gange med voldsomme konsekvenser, forklarer Birthe Udsen, direktør for Upchannel.
- Derfor betyder det alt, at der er en garanti for, at det er den ægte vare.
Den garanti kan gives med blockchain-teknologi som ikke kan brydes. Den tilbyder BrandTag til blandt andet mindre danske fødevarevirksomheder, som har brug for den garanti på deres produkters ægthed.
Indhold er hentet
Tag ikke vores ord for det – tjek selv
Men Upchannel har også bygget videre på platformen i samarbejde med Lyksvad Fiskefarm fra Vamdrup. Lyksvad sælger caviar til toprestauranter, og der indgår ingen konserveringsmidler i deres produkter. Derfor giver den nye løsning rigtig god mening.
- De har altid haft styr på produkterne fra opdrættet caviaren forlader lageret, men når de blev hentet og fragtet, så steg usikkerheden. Det har vi faktisk løst, siger Birthe Udsen.
- Nu kan vi måle i hver enkelt dåse af caviar, hvad der har været af temperatur undervejs, og det kan modtagerne så aflæse med sin mobil, når dåsen er leveret.
Det er de faktisk de første i verden, som er lykkedes med, og det er noget, som gavner mindre og mellemstore fødevarevirksomheder. Derfor har de også fået støtte fra tilskudsprogrammet SMV: Food Innovation, som har bidraget med tilskud i form af penge til udviklingen af softwaren.
- Vi tilbyder vores løsning som det, der kaldes SaaS; Software-as-a-Service, så virksomhederne ikke selv skal udvikle en løsning og sætte sig i teknologien. De skal bare indtaste, hvad de vil have målt på og hvor meget af den indsamlede data, de vil dele med kunderne, forklarer Birthe Udsen.
- Det gør en stor forskel for virksomheder, som har brug for at dokumentere temperaturen og ægtheden af deres produkter, særligt med fokus på eksport. Andre store spillere i udlandet er gået i gang med det her, men vi har fået et forspring, fordi vi har fået hjælp.
Indhold er hentet
Software as a Service (Saas)
BrandTags løsning benytter sig af blockchain-teknologi for at sikre, at det er en ubrydelig garanti, men også for at andre informationer ikke kompromitteres. Blockchain er ny teknologi, og ingen små eller mellemstore fødevarevirksomheder har ressourcerne til at udvikle en sådan løsning selv. Derfor sælges BrandTag software som en service, det som kaldes SaaS, Software-as-a-Service.
Læs mere på BrandTag på brandtag.io
Indhold er hentet
Lyksvads caviar dåser kan tale
Upchannels partnere i projektet, Lyksvads fiskefarm, kan nu bruge løsningen fuldt ud. De kan lægge information omkring modning af æggene, slagtningen og opdrætsoplysninger for den enkelte fisk ind på hver enkelt dåse caviar. Den information har restauranterne kokke og tjenere adgang til med deres mobil og kan dele det med gæsterne.
Læs mere om Lyksvad Fiskefarm på lyksvad.dk
Indhold er hentet
Sådan fik de støtte
SMV: Food Innovation er det tilskudsprogram, som Upchannel har benyttet sig af. Sammen med Lyksvad Fiskefarm og erhvervsakademiet UCL har de udviklet løsningen. De har igennem SMV: Food Innovation fået et tilskud på 320.000 kr. til udviklingstimer.
Hvis det også er noget for din virksomhed, så læs mere på foodbiocluster.dk