Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event- og marketingsspecialist

Brænder du for at planlægge og styre store som små events? Og får energi af at løse mange forskellige marketingopgaver?

Indhold er hentet

Så er du måske vores nye event- & marketingspecialist, som har styr på tingene, er fyldt med energi og elsker holdspil.

I Erhvervshus Sydjylland guider vi virksomhederne til bæredygtig vækst og udvikling. I marketingteamet har vi fokus på at øge kendskabet, skabe leads til vores forret-ningsudviklere og rekruttere virksomheder til vores programmer – bl.a. vha. events. 

Vi søger derfor en erfaren marketingspecialist, som elsker at udvikle, planlægge og følge op på events samtidig med at du er god til at løse andre relevante marketing-opgaver i tæt samspil med kollegerne i marketingteamet. 

Indhold er hentet

”Er du vild med et dynamisk miljø? Og kan du lide en dagligdag med masser af faglighed, smil og holdspil? Så bliv min kollega i marketing.” 
 
Kent Rasmussen, Digital Marketingspecialist

Indhold er hentet

I stillingen er det særlig vigtigt, at du har udprægede evner til at planlægge events. Kvalitet, faglighed og et tæt samarbejde med kolleger, i og uden for afdelingen, er vigtige omdrejningspunkter for dig, ligesom lysten til hele tiden at blive bedre.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • Udvikle, planlægge og følge op på events i samspil med kolleger og partnere
  • Styre rekruttering og koordinere relevant omtale i pressen og i de sociale medier
  • Opsøge og udvikle samarbejder med relevante partnere for at øge kendskabet
  • Løse forskellige vigtige marketingopgaver – store som små

Dine kvalifikationer og erfaring

  • Du er kvalitetsbevidst marketingspecialist med relevant uddannelsesbaggrund
  • Du har erfaring i at styre eventplanlægning og sikre, at tidsplaner bliver overholdt
  • Du har forståelse for og evne til at arbejde med målgrupper, budskaber og kanaler
  • Du er også god til fx HubSpot, grafisk design, sociale medier eller contentudvikling
  • Du evner at bevare overblikket og sikre fremdrift i flere opgaver samtidig

Du er

  • fleksibel, ukompliceret og løsningsorienteret
  • åben, initiativrig og har gennemslagskraft
  • ambitiøs og behersker fugleperspektivet såvel som detaljerne
  • struktureret og god til at skabe og pleje relationer
  • fuld af appetit på udfordringer og en udpræget holdspiller

Indhold er hentet

Vi tilbyder

Et spændende job, hvor lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer og inkluderer pension, sundhedsforsikring og frokostordning. Du vil få base på Billundvej 3 i Vojens med mulighed for hjemmearbejde.

Du kommer til at referere til vores marketingchef og bliver en del af et dedikeret marketingteam, der sammen løser en bred vifte af opgaver lige fra contentudvikling, direct mails, PR, SoMe til kampagner og nyhedsbreve.

Indhold er hentet

Interesseret?

Søg stillingen via linket nedenfor. Din ansøgning sendes sikkert som krypteret mail, og du kan vedhæfte CV, ansøgning og øvrige relevante dokumenter. Du må selvfølgelig også meget gerne uploade en video, som overbeviser os om, at du er den bedste til jobbet.

Søg stillingen herÅbner link i ny fane

Der er ansøgningsfrist den 4. august 2026 og der vil løbende blive inviteret til samtaler. 

Senest når stillingen er besat, vil du modtage et svar på din ansøgning. 

Forventet ansættelse pr. 1. oktober 2026. 

Indhold er hentet

Lidt om Erhvervshus Sydjylland

Erhvervshus Sydjylland hjælper små og mellemstore virksomheder i 12 sydjyske kommuner og Middelfart med at skabe vækst, udvikling og en stærkere drift. Vi er finansieret af staten, de sydjyske kommuner og EU.

Vi hjælper virksomheder med at træffe de rigtige beslutninger og omsætte muligheder til resultater – uanset om det handler om digitalisering, eksport eller bæredygtig udvikling. Det gør vi gennem gratis og uvildig sparring, målrettede forløb og adgang til relevante tilskud. 

Sådan arbejder vi

Vi tror på, at de bedste resultater skabes i tæt samarbejde med fokus på kvalitet og løsninger, der kan bruges med det samme. I praksis betyder det, at vi:

  • skaber værdi
    Vi arbejder løsningsorienteret og har fokus på konkrete resultater for virksomhederne.
  • er aktuelle
    Vi bringer ny viden og relevante værktøjer i spil, så virksomhederne er klar til fremtidens krav og muligheder.
  • er tilgængelige
    Vi lytter, stiller de rigtige spørgsmål og møder virksomhederne i øjenhøjde.

Vil du vide mere om jobbet?