Indhold er hentet
ESG er ikke en døgnflue
I Steffca går de helhjertet ind i ESG-rapportering for at fremtidssikre både virksomhed og klima – og opnår samtidig en stærk konkurrencefordel.
Indhold er hentet
Hos den familieejede handels- og produktionsvirksomhed Steffca, har direktør Martin Steffensen og hans team indset, at ESG-rapportering ikke blot er en kortvarig trend. I stedet er den en nødvendighed, der styrker både økonomien, virksomhedens image og ikke mindst deres klimaindsats.
Virksomheden, som blev grundlagt for omkring 30 år siden af Steffensens forældre, ledes i dag af Martin Steffensen, der har været med i 25 år. Med fokus på bæredygtig produktion leverer Steffca pakninger og tætninger til alle typer produktion. Særligt arbejdet med at optimere bæredygtigheden internt har været en prioritet gennem længere tid.
- Først tænkte vi, at ESG-rapportering måske bare var en kortvarig administrativ byrde. Men efter at have undersøgt det nærmere, indså vi, at fokus på miljø, klima, sociale forhold og god virksomhedsadfærd i stigende grad vil spille en væsentlig rolle fremover. Vi vil gerne være på forkant i stedet for at sakke bagud, forklarer Martin Steffensen.
Indhold er hentet
En grøn tretrinsraket
For at få den nødvendige viden og opkvalificering kontaktede Steffca Erhvervshuset og fik hurtigt hjælp gennem et tilskudsprogram. Tre faser har hjulpet virksomheden med at sikre bæredygtige mål og resultater på både kort og langt sigt.
- I den første fase fik vi hjælp til en dybdegående klimarapportering, så vi nu måler på alle 15 definerede klimamål.
Anden fase gav Steffca et kompetenceløft, hvor medarbejdere både i ledelsen og salg blev opkvalificeret og blev mere skarpe på de vigtige data fra klimarapporteringen. Martin Steffensen uddyber:
- Når vi ser på vores salgsstrategier, kan vi konstatere, at vores klimaregnskab har givet os en konkurrencefordel, da flere kunder efterspørger gennemsigtighed. Vi er også blevet klogere på de områder, vi kan optimere, for eksempel ved at flytte en større del af importen til EU fremfor Kina, hvilket kan reducere vores klimaaftryk.
I den tredje og afsluttende fase er Steffca i gang med at udvikle en fuld ESG-rapportering. Hidtil har fokus været på "E" for Environment (miljø), men nu skal også "S" (sociale forhold) og "G" (governance) integreres i rapporteringen, fortæller Steffensen.
Bæredygtighed betaler sig – nu og i fremtiden
Ifølge Martin Steffensen har indsatsen ikke kun skabt kortsigtede gevinster, men åbnet for varige muligheder.
Gennem samarbejdet med Erhvervshuset har vi fået uvurderlig ny viden.
- Flere af vores medarbejdere har fået opkvalificerede grønne kompetencer, hvilket er afgørende for vores fremtidige arbejde, siger han.
Klar til fremtidens krav
Steffensen ser deltagelsen i det grønne kompetenceløft som et nødvendigt valg for Steffca’s fremtid.
- Klimaudfordringerne påvirker os alle, og hos Steffca tager vi gerne ansvar, men det kræver, at vi handler ud fra de rigtige data. De kompetencer, vi opbygger nu, gør os klar til fremtidige krav, og uden fokus på bæredygtighed risikerer vi at blive valgt fra, konkluderer han.
Indhold er hentet
Er du klar til at tage et skridt i den grønne retning?
Book et møde med os til at gratis snak eller se dine muligheder.
Få en gratis snak
Støttet af: