Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Nyhed | 8. jun. 2023

Eftertragtet eksport-pulje åbner

Snart kan du søge om en af pladserne på det attraktive SMV:Eksport, der for mange virksomheder er et ideelt tilskud til at få en god opstart på et nyt marked

Indhold er hentet

Er I der, hvor I skal i gang med eksport eller udvide og ind på et nyt marked?

Så er det måske nu, du skal række ud efter 150.000 kroner i tilskud til en privat rådgiver og sikre, at I kommer godt fra land.

– Programmet er en ideel forberedelse, hvor den enkelte virksomhed bliver mere skarp på, hvad den skal først. Man kommer simpelthen ud af tilfældighedsprincippet, siger Anna Marie Damgaard, forretningsudvikler, Erhvervshus Sydjylland og mangeårig eksporterfaring fra det private, om SMV:EksportÅbner link i ny fane , der åbner for tilmeldinger til august.

Undgå kostbare fejlskud

Anna Marie har gennem mange år set virksomheder få succes med eksport – men også det modsatte. Og vejen til succes handler ifølge hende om den gode forberedelse. Og lige netop her ser hun SMV:Eksport som en håndsrækning i tæt samspil med Erhvervshusets sparring.

– En del virksomheder finder ud af, at de måske slet ikke skulle ind på det marked, de troede, eller de skal vælge en anden salgsstrategi end planlagt, siger Anna Marie, der for nylig var på besøg i en virksomhed, der var parat til at etablere sig på et nyt marked gennem agenter.

– Jeg spurgte dem, om de havde overvejet e-handelsvejen, men det troede de ikke var muligt, når det var B2B. Dialogen gør, at de nu undersøger et billigere og mere enkelt set up med e-handel.

Webinar som startskud

Selv om der stadig er mere end to måneder og en sommerferie til, at SMV:Eksport åbner for tilmeldinger den 28. august, så anbefaler Anna Marie virksomheder allerede nu at begynde at forberede ansøgningen. Og her hjælper et webinar 27. juniÅbner link i ny fane godt i gang.

– Virksomhederne får en kort indføring i, hvad de kan søge om tilskud til, og hvordan de får lavet en skarp ansøgning, siger Anna Marie.

Derudover byder webinaret på praksis-inspiration fra den tidligere Løvens Hule-deltager MySelfie fra Vejle, der fik alle fem løver med som investorer.

– Når man skal i gang med eksport, er det rigtig godt at høre om andres succeser og bump på vejen. Man bliver klogere og får mod på selv at starte op, siger Anna Marie.

150.000 kr. og utallige muligheder

Med SMV:Eksport er der 150.000 kroner i tilskud til en række forberedende aktiviteter. Anna Marie liner en række eksempler op:

  • Afdækning af hvilket marked, der er bedst
  • Hvordan du kommer hurtigst i gang med eksport
  • Hvem, der vil købe, og hvordan de køber
  • Krav til certificeringer og lovkrav
  • Differentieret e-eksport – møde kunderne anderledes

Indhold er hentet

Tilmeld dig webinar – og få et forspring

Vil du opnå succes med eksport, så skynd dig at tilmelde dig vores næste eksport-webinar 27. juni. Her bliver du introduceret til SMV:Eksport og dine muligheder for at hente hjælp. Virksomheden MySelfie og Dansk Industri kommer desuden med indspark til at lykkes.

Læs mere og tilmeld digÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Gør dig klar til næste SMV:Eksport 28. august

SMV:Eksport åbner for en ny tilskudspulje 28. august. Du får op til 150.000 kr. i tilskud til en rådgiver, som hjælper jer med at blive klar til lancering på et nyt marked. Hjælpen kan fx bestå af alt lige fra en markedsanalyse eller en salgskanalstrategi.

Læs mereÅbner link i ny fane


Anna Marie Damgaard


Tilmeld dig webinar – og få et forspring

Vil du opnå succes med eksport, så skynd dig at tilmelde dig vores næste eksport-webinar 27. juni. Her bliver du introduceret til SMV:Eksport og dine muligheder for at hente hjælp. Virksomheden MySelfie og Dansk Industri kommer desuden med indspark til at lykkes.

Gør dig klar til næste SMV:Eksport 28. august

SMV:Eksport åbner for en ny tilskudspulje 28. august. Du får op til 150.000 kr. i tilskud til en rådgiver, som hjælper jer med at blive klar til lancering på et nyt marked. Hjælpen kan fx bestå af alt lige fra en markedsanalyse eller en salgskanalstrategi.

Støttet af: