Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Nyhed | 29. aug. 2023

Du vil ikke gå glip af årets syddanske eksportevent

Syddansk Eksportdag 21. september er for dig, som har ambitioner om øget eksport, hvor eksperter og virksomheder gør dig klogere på forretningsmodeller og værdikæder i opbrud

Udbydes i samarbejde mellem:

Indhold er hentet

Har du brug for et godt indspark til, hvordan I får skabt mere eksport?

Så er det nu, du skal tilmelde dig eventet 21. september 2023.

Syddansk Eksportdag i Middelfart er intet mindre end årets syddanske eksportevent. Her står eksperter klar til at guide dig til eksportsucces, ligesom succesfulde eksportvirksomheder deler ud af deres erfaringer.

– Du får handlekraft med fra dagen. Verden oplever større forandringer end nogensinde, og det betyder, at virksomheder har brug for viden om, hvordan de griber den forandrede eksportvirkelighed an, siger Klaus Hell, eksportrådgiver, The Trade Council, der sammen med Erhvervshus Sydjylland og Erhvervshus Fyn arrangerer dagen.

Viden om ukendt land

For virksomheder handler det om at få koblet sig på udviklingen og de nye muligheder. Du bliver klogere på alt lige fra eksport gennem digitalisering til globale megatrends, supply chain og servitization.

– For mange virksomheder er det nyt land. Du kan ikke vide, hvad du ikke ved. Eksportdagen giver dig indsigter, der gør, at du hurtigere kan få stillet dig rigtigt i forhold til eksport, siger Anna Marie Damgaard, projektleder, Erhvervshus Sydjylland.  

Mulighederne venter på dig

Klaus Hell og Anna Maria Damgaard er hver dag i dialog med virksomheder, som har gang i eksporten. De store forandringer på de internationale markeder rummer store muligheder for de danske virksomheder, fremhæver de.

– Når danske virksomheder formår at lægge sig det rette sted, så er der masser af eksempler på, at de står med en konkurrencefordel. For nogle kan det være at erstatte den ordinære sælger med e-eksport, siger Anna Marie Damgaard om de digitale muligheder.

Klaus Hell supplerer:

– Digitalisering er en måde at arbejde mere smart med eksport. I dag bruger mange beslutningstagere og indkøbere digitale værktøjer til at afsøge markedet. Har du et godt visitkort på nettet og styr på den efterfølgende salgsproces, så står du godt.

Til Syddansk Eksportdag bliver du også præsenteret for aktuelle eksportprogrammer fra The Trade Council, Erhvervshusene og andre aktører.

Vil du vide mere og have sparring til eksport


Anna Marie Damgaard

Klaus Hell