Organisationen skal på plads før globalt sats
Christian Jeppesens virksomhed MIIEGO A/S har allerede prisbelønnede produkter, som kan sælges i hele verden. Indtil videre er eksporten sporadisk, men strategien er blevet lagt med den rigtige rådgiver.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Kunne du forestille dig, at du som ejer og direktør skulle sætte to timer af til at kaste et strategisk blik på din virksomhed?
Indhold er hentet
Kan du forestille dig det? Så har du fået fornemmelsen af, hvad man kan få ud af det tilskudsprogram, der kaldes SMV Pro. Det er en mulighed for at adressere den udfordring, som mange ejerledere står i. De er ofte en central del af driften, og det betyder at de mere langsigtede beslutninger må vente, til der ikke er daglige beslutninger eller hastesager. Det sker sjældent af sig selv.
Derfor findes muligheden for en ekstern, professionel rådgiver, som er den centrale del af pakken SMV Pro. Men hvordan kommer du så i gang? Ja, det spurgte vi Carsten Mølby fra Erhvervshus Sydjylland om:
- Kigger man på virksomheden i helikopterperspektiv, får man øje på nogle af de ting, som ville være gode at få gjort – som ikke er en del af den almindelige drift, forklarer Carsten. Det er dem, som er udgangspunktet for at være med.
- Måske skal man digitalisere en manuel proces eller lede efter nye markeder, eller også kunne man sælge flere produkter, hvis man koncentrerede indsatsen. Der er faktisk lige så mange bud på indsatsområder, som der er virksomheder i Sydjylland.
Flere muligheder end en schweizerkniv
Normalt er Erhvervshus Sydjyllands tilskudsprogrammer og støttemuligheder målrettet bestemte områder med flere specifikke krav, men her skiller SMV Pro sig ud fra mængden.
- Det er nok det bredeste program, vi har, fordi det i princippet kan blive brugt til alt, som forbedrer forretningen. Det er møntet på ejerlederne, og det skal tackle de udfordringer, som man har i en mindre virksomhed, siger Carsten.
- Derfor er der også altid knyttet en professionel ekstern rådgiver på, som udarbejder den strategiske plan, som virksomheden arbejder efter. Men programmet SMV:Pro tager udgangspunkt i den bedst mulige udvikling for virksomheden – og det er ud fra det perspektiv, at vi finder tilskud til at finansiere en ekstern rådgiver.
Christian Jeppesens virksomhed MIIEGO A/S har allerede prisbelønnede produkter, som kan sælges i hele verden. Indtil videre er eksporten sporadisk, men strategien er blevet lagt med den rigtige rådgiver.
Indhold er hentet
Læs hvordan MIIEGO brugte tilskuddet fra SMV PRO
Lyder det interessant?
Programmet har et bredt sigte, men hvad skal du og din virksomhed leve op til?
Carsten forklarer, at det naturligvis kræver, at I er klar til at arbejde koncentreret med den udviklingsplan, som forløbet indeholder.
- Vi holder typisk et formøde, hvis virksomheden ikke er helt afklaret, og det kan klares på 30 minutter digitalt eller fysisk. Går vi så videre, så tager vi et mere uddybende møde, underskriver de få dokumenter og sætter ansøgningsprocessen i gang, fortæller han.
- Der er selvfølgelig noget formalia, der skal overholdes, når vi sender penge af sted til rådgivning af virksomhederne, men det er hurtigt klaret online.
”Vi har fået en god støtte til at komme videre. Det har nok lige være det, som skulle til for, at vi for alvor har kunne komme videre. Det har vi at fået et tilskud og muligheden for at få nogle kompetencer ombord, det har været en stor hjælp for os.
- ejerleder Tommy H. Pedersen fra Procudan
Feedbacken er positiv fra deltagerne
De virksomheder, som Carsten Mølby allerede har haft igennem programmet SMV PRO er ret tilfredse.
- De har fået et solidt output af samarbejdet med rådgiverne, som jo netop tager udgangspunkt i virksomhedernes strategiske beslutninger, og det fungerer. De eksterne rådgivere, som vi har med, er også meget skarpe på at give gode anbefalinger til det videre arbejde, og virksomhederne fortæller mig, at de får deres investering mange gange retur, når de har været med, siger han.
- Vi har et begrænset antal pladser tilbage, og derfor kan jeg da kun opfordre til at tage fat i sin kontakt i Erhvervshus Sydjylland eller mig direkte, fordi vi kan vejlede dem, som er klar til at forbedre virksomheden. Vi har ikke den rådgivende funktion for virksomheder, men vi kan lave den indledende uvildige sparring i erhvervshuset, så man får mest ud af den tid og energi, man investerer.
Støttet af: