”Tænd flammen i øjnene på dine ansatte”
STAFETTEN: Martin Sunddal er stifter og medejer af Flammen-restauranterne. I et svært marked kom han sammen med sin familie med et nyt koncept.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
STAFETTEN: En af ejerne i Better Energy, Michael Vater, ser på trods af sine 220 dedikerede ansatte, stadig sig selv som iværksætter drevet af en grøn passion.
Indhold er hentet
19.09.2022
Er du leder, når du har mere end 200 medarbejdere, eller er du iværksætter?
Mange vil nok sige leder. Michael Vater siger iværksætter. Og det helt ind til benet.
– Jeg har været iværksætter siden midten af 20erne. Det er jeg stadig. I dag er min passion at give alle mulighed for at få adgang til grøn strøm til markedspriser. Grøn strøm skal ikke være dyrere end andet, siger Michael Vater medejer og Chief Development Officer, Better Energy.
Hans iværksætterlyst drejer sig ikke om at skabe en stor forretning – og det selv om han i dag kan kigge ud over 220 medarbejdere.
– Stor forretning har aldrig været et mål for os. Vi har et mål om at skabe en grøn omstilling, der rykker. Det er passionen, siger Michael Vater.
Parkerer sit ego
Det er svært at få Michael Vater til at tale som et ”jeg”. Han insisterer på et ”vi”. De første dedikerede kolleger, som sammen skabte grundlaget for Better Energy. Og virksomheden var intet uden de 220 medarbejdere, som i dag tegner virksomheden, der både har afdelinger i Sønderborg, København, Malmö i Sverige og Warsaw i Polen.
– Vi har mere end 200 medarbejdere, der knokler en vis legemsdel ud af bukserne for at få det til at lykkes, siger Michael Vater og skærer ind til benet, hvad han ser som iværksætterens opgave:
– Du tager de første skridt, og så får du andre til at gå med, fordi de køber ind på din passion. Det er den samlede mængde af talent, der afgør din succes.
Sol i stor skala
Og Better Energy ligner en succes, hvis potentiale verden endnu ikke har set folde sig fuldt ud. Siden virksomheden realiserede det første store partnerskab omkring en solcellepark på Lolland i 2015, er 148 marker blevet omdannet til solcelleparker.
I dag har Better Energy hele værdikæden in-house. De leder og gennemfører selv hele processen i kraft af deres organisations størrelse og know how: opnåelse af tilladelser, opførelsen af solcelleparkerne og finansieringen.
– Vi styrer selv hele værdikæden, og det betyder, at vi i dag ikke sælger anlæg, vi sælger strøm. Vores løsning er 100 procent skalerbar, og vi kan producere grøn strøm til markedsprisen uden at være afhængige af tilskud. Vi er der, hvor der ikke længere er nogen grund til at sige nej til den grønne strøm. Vores mantra er ”impact that matters”, og med Better Energy-modellen opnår vi det hver dag.
Flaskehalsen bremser
Ifølge Michael Vater er den største grund til, at udviklingen af solcelleparker ikke går stærkere end den gør her og nu, at det danske og europæiske el-net ikke er udbygget tilstrækkeligt til at koble anlæg på.
– Det er et problem, og alle kræfter bør ligges i at speede udbygningen af el-nettet op. Vi arbejder tæt sammen med elselskaberne om den udvikling, men jeg tror alle er enige om, at det ikke går stærkt nok.
Indhold er hentet
Om Michael Vater
Oprindelig uddannet automatikmekaniker. Har i snart 25 år været iværksætter. Startede med en chokoladefabrik, import af bjælkehuse, tømrerforretning og i 2012 kastede han sig over solenergien. I 2017 bliver han en del af Better Energy, der i dag har 220 ansatte og været gennem flere fusioner. Bag Better Energy står founderne Mikkel Dau Jacobsen, Rasmus Lildholdt Kjær, Mark Augustenborg Ødum, Michael Vater, flere medarbejdere og Omnes Capital. Læs mere på: www.betterenergy.com
Indhold er hentet
Michael Vater giver stafetten videre til Brian Seeberg, adm. Direktør, ProjectZero, Sønderborg.