Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Nyhed | 26. sep. 2024

Anette lever sine drømme

Vejle-kvinden Anette Priess Gade er ikke bange for at kaste sig ud i nye eventyr. Hun rykkede med sin mand og børn seks år til Brasilien, stiller tøjskabe op i Vejle, og nu vil hun hjælpe virksomheder til grøn succes.

Indhold er hentet

Anette Priess Gade fra Vejle er ikke typen, der passivt kigger på verdens miljø- og klimaudfordringer. Med åbenhed og nysgerrighed er hun drevet af at skabe handlinger.

Vi skal tro på, at vi som mennesker kan løse de udfordringer som vi står overfor sammen.

– Det kræver, at vi er kreative og udholdende, siger Anette Priess Gade, der i Vejle er kendt som en af initiativtagerne til tøjbytteskabene, ReFashion, der i dag er 10 steder rundt om i kommunen.

Anette Priess Gade fra Vejle er ikke typen, der passivt kigger på verdens miljø- og klimaudfordringer.

Indhold er hentet

Nu nye virksomheder

Hvor tøjskabene er et rent fritidsprojekt drevet af frivillighed, så har Anette Priess Gade nu sagt ja til en ny stilling i Erhvervshus Sydjylland. Her er hun netop blevet ansat som forretningsudvikler i det grønne team, og det betyder, at hun skal hjælpe virksomheder i Trekanten og hele det sydjyske med at lykkes med grøn omstilling.

– Min nye opgave er at inspirere virksomheder til at bevæge sig op ad bæredygtighedsstigen. Virksomhederne er på vidt forskellige stadier. Nogle skal til at i gang, mens andre er født grønne, siger Anette Priess Gade, der tror på, at missionen lykkes.

I Danmark er vi rigtig gode til at samarbejde, og det er der i høj grad brug for, når det gælder den grønne omstilling. Virksomheder skal lade sig inspirere og række ud efter den hjælp, de har brug for.

Brasilien og kommunen

For Anette Priess Gade er det en drivkraft at bevæge ind på et nyt jobområde. Hun har haft ledelsesstillinger og arbejdet med den bæredygtige udvikling hos både Danfoss og i Vejle Kommune, hvor hun har været med til at opbygge det bæredygtige hus RessourceCenter Vejle.

Og så har hun gjort noget så eksotisk som at rykke til Sao Paulo i Brasilien, hvor hun sammen med sin mand og to børn boede i årene 2007-2013. Her skabte de en virksomhed med danske designs på hylderne.

– Det var sjovt og selvfølgelig også hårdt. Men jeg har altid bestræbt at gå med det, jeg drømmer om, siger Anette Priess Gade, der de sidste mange år har arbejdet med det grønne felt i forskellige sammenhænge.

En arbejdsplads i vækst

Anette Priess Gade er er en ud af tre nye forretningsudviklere i Erhvervshus Sydjylland, der lige nu opruster. Der er ganske enkelt behov for flere hænder til at styrke de sydjyske virksomheder – især i forbindelse med deres digitalisering, eksport og bæredygtighed. Virksomheder kan få gratis og uvildig sparring fra erfarne eksperter, som Anette, samt en række tilskudsmuligheder bl.a. til indkøb af private rådgivere.

Nyheden er bragt i JV 25.9.24Åbner link i ny fane .

Indhold er hentet

Er du på vej mod en grønnere forretning?

Se dine muligheder for at styrke din virksomheds bæredygtighed.

Snak med os