Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Nyhed | 13. jan. 2023

Alsion slår dørene op for sydjyske iværksættere, der drømmer om millionen

24. januar inviterer Alsion i Sønderborg tech-iværksættere til en formiddag med Jes Broeng, serieiværksætter, og personlige møder med eksperter og investorer.

Skrevet af:

Indhold er hentet

Er det nu – hvor kalenderen siger 2023 – at du skal have sat turbo på din forretning?

I så fald skynder du dig at få sat et kryds i kalenderen 24. januar og GPS’en stillet ind på Alsion, Sønderborg. Gennem fire timer får tech-iværksættere inspiration til, hvordan de skaber en succesfuld virksomhed.

– Vi har brug for endnu flere iværksættere i det sydjyske, som bryder igennem. En dag som den her bliver de både klogere på, hvordan de skaber en stærk forretning, og hvordan de finder kapital, siger Mette Stahl, forretningsudvikler, Erhvervshus Sydjylland.

Stort navn deler ud

Et af dagens trækplastre er Jes Broeng, serieiværksætter, high-tech entrepreneur og professor på DTU. Han er klar til at øse ud af sine erfaringer.

Indhold er hentet

– Skal du have succes med din virksomhed, så viser al data og erfaring, at udover at have styr på din kerneforretning, så er det enormt vigtigt, at du får skabt en kreds af folk omkring din virksomhed, der løfter den op – både i form af viden og netværk, siger Jes Broeng, der håber, at deltagerne tager fra eventet i Sønderborg med nye styrker:

– Dagen skal gerne munde ud i en indsigt, der øger sandsynligheden for succes, og hvor de måske også får øje på nye muligheder, som de skal gå efter. Det er ikke altid de første muligheder, som man får øje på som iværksætter, der er de rette. Der kan eksempelvis dukke nye markeder op, som man ikke havde blik for.

Dagens menu

Udover oplæg fra Jes Broeng byder dagen på to paneldrøftelser, hvor du får viden om, hvordan du finder kapital, og hvor du bliver klogere på, hvorfor etableringen af et Advisory Board kan være et klogt næste skridt. Der vil samtidig være mulighed for 1:1 samtaler med eksperter.

– Som iværksætter spænder du over et væld af opgaver, og du kan selvsagt ikke vide noget om alt. Derfor er det så vigtigt, at der er hjælp til at få skabt et så stærkt forretningsgrundlag som muligt fra starten af, og den inspiration får du på eventet, siger Mette Skovgaard Stahl.

Accelerator til startups

Endelig vil iværksætterne på dagen blive præsenteret for det landsdækkende acceleratorforløb Beyond Beta.

–  Danske startups får med programmet støtte fra idefasen til skalering. Her er både adgang til det rigtige netværk, viden og værktøjer. Dermed har iværksætterne de bedste forudsætninger for at levere gode præsentationer overfor venturekapitalfonde, hvis der er behov for finansiering, siger Peter Klindt, forretningsudvikler, Erhvervshus Sydjylland.

Indhold er hentet

Uvildig iværksætter-sparring

Husk, at du som iværksætter eller virksomhedsejer altid, kan tage fat i Peter Klindt eller en af vores øvrige forretningsudviklere i Erhvervshus Sydjylland og hente gratis og uvildig sparring.

Uvildig iværksætter-sparring

Støttet af: