Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Nyhed | 14. mar. 2022

100 samlet til vigtig dialog om fremtidens arbejdskraft

Dorte Zacho Martinsen, SMV-ejer og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, fandt inspiration, da der 8. marts i Alsion i Sønderborg var indbudt til dialogmøde om, hvordan 750 mio. kr. hjælper virksomhederne med at sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling.

Indhold er hentet

Det skortede ikke på budskaberne om, hvordan der sikres kvalificeret arbejdskraft og skabes grøn omstilling, da Alsion i Sønderborg i sidste uge åbnede dørene for dialogmødet ”Kvalificeret arbejdskraft til grøn omstilling”, arrangeret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i samarbejde med Erhvervshus Sydjylland.

- Kvalificeret arbejdskraft og  grøn omstilling er to store udfordringer, og derfor har vi brug for dialog og input, siger Dorte Zacho Martinsen, medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, medejer og bestyrelsesformand i BM Silo samt selvstændig rådgiver i SMV 360Grader.

Dorte Zacho (tv) i snak med en af de andre deltagere ved mødet, Torben Larsen fra Give Steel

Indhold er hentet

100 i aktiv dialog

Danmarks Erhvervsfremmestyrelse står lige nu med hele 750 mio. kr. fra EU’s nye Socialfondsprogram Plus i Danmark, som skal ud at virke i virksomhederne frem til 2027. Millionerne er øremærket indsatser, der sikrer en kompetent arbejdsstyrke. Og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har særligt fokus på kompetencer til den grønne omstilling. 

-  Vi skal finde ud af, hvordan virksomhederne mest enkelt bliver skubbet i gang med grøn omstilling og har adgang til de rette kompetencer, siger Dorte Zacho Martinsen, der åbnede dialogmødet i Alsion, hvor 100 erhvervs- og uddannelsesaktører var mødt frem til en dag fyldt med inspiration.

- Det helt centrale – som dagen også understregede er – at vi skal finde løsninger sammen på tværs af virksomheder, uddannelser, det offentlige osv. Gennem partnerskaber løfter vi opgaven bedst muligt, siger Dorte Zacho Martinsen.

Hjælp til virksomhederne

Inden længe står landets erhvervshuse klar med fire forskellige programmer, som virksomhederne kan gribe ud efter for at hente økonomisk støtte og ekspertise. Her er alt fra medfinansiering til efteruddannelse til ledere, medarbejdere og bestyrelse, støtte til tiltrækning af arbejdskraft og social inklusion af udsatte borgere.

- Selv om programmerne er designet, så er det vigtigt, at vi løbende får input fra alle de parter, som er involveret. På den måde kan vi skrue på de rigtige knapper undervejs, siger Dorte Zacho Martinsen.

Indhold er hentet

Sådan ser hjælpen ud

På mødet i Sønderborg tegnede der sig to konkrete indsatser, som kan hjælpe virksomhederne her og nu og to med et længevarende sigte.

Kompetencer til grøn omstilling i SMV’er  - her og nu:

  1. Efteruddannelse af ledere, medarbejdere og bestyrelse
  2. Hjælp til tiltrækning og tilknytning af kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland

Udbygning af arbejdsstyrken til grøn omstilling i SMV’er – langsigtet

  1. Formel uddannelse af voksne uge (18-29 årige) og faglærte/ufaglærte i beskæftigelse
  2. social inklusion af udsatte borgere til job indenfor grøn omstilling

Indhold er hentet

Alt fra lederen til den udsatte borger

For Dorte Zacho Martinsen understregede dagen i det sydjyske, at det er vigtigt, at der i virksomhederne sættes ind på alle planer fra top til bund.

- Du lykkes ikke med grøn omstilling, hvis ikke det er hele virksomheden, som arbejder med. Derfor ser du også, at vi ikke blot har fokus på kompetenceløft til ledelse og medarbejdere men også tænker bestyrelsen med, siger hun som eksempel.

Samtidig kom der væsentlige input om vigtigheden af at aktivere en arbejdsstyrke, som virksomheder i fremtiden kan få brug for.

- Social inklusion af udsatte borgere  er en central agenda i ikke blot Danmark men hele EU. Flere fremhævede på dagen, at det ikke blot handler om at tage socialt ansvar, men at der for SMV’er kan være stor værdi i for eksempel at kigge efter en kompetent fleksjobber til at drive den grønne omstilling, fordi man måske ikke har ressourcer til en fuldtidsansættelse, siger Dorte Zacho Martinsen og slutter:

- Igen handler det om, at vi kigger hele vejen rundt efter den kompetente arbejdskraft. Derfor kommer et af programmerne også til at give tilskud til tiltrækning af medarbejdere fra både ind- og udland.