Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Skræddersyet it-løsning gav større effektivitet og færre fejl

Optimering gennem ny teknologi sikrer vækst og smartere løsninger for Bluebay Marines medarbejdere og kunder.

Bluebay Marine blev grundlagt i 2004

Indhold er hentet

Digitalisering er ikke udbredt i bådbranchen, men Bluebay Marine har som en af de første taget skridtet og effektiviseret sine arbejdsgange. Som importør af både fra hele verden har virksomheden opnået markante forbedringer gennem brug af ny teknologi.

Mindre tid på samling, større effektivitet

Medarbejderne bruger nu mindre tid på at samle bådene, som ankommer til virksomheden i dele, takket være det nye it-system. Ifølge direktør Dan Løwe Christiansen er digitalisering og automatisering nøglen til at drive en konkurrencedygtig virksomhed i Danmark.

Vi skal fokusere på opgaver, der kræver menneskelig indsats, mens it-systemer tager sig af resten.

En skræddersyet løsning skaber værdi

Bluebay Marine blev grundlagt i 2004 og er siden vokset til en af Danmarks største bådforhandlere med kunder både nationalt og internationalt.

Da en konsulent fra Erhvervshuset foreslog at søge støtte fra SMV: Digital, var Dan Løwe Christiansen straks interesseret. I dag er han meget tilfreds med resultatet.
- Det var en stor hjælp, at konsulenten guidede os gennem de relevante støtteordninger, da det kan være svært at navigere i dem. Jeg havde tidligere forgæves forsøgt at finde en løsning, der passede til vores behov, fortæller han.

Vi sparer tid, minimerer fejl og har et bedre overblik over lageret og ordrerne

Indhold er hentet

Resultaterne taler for sig selv

Efter at have kontaktet omkring 20 virksomheder uden held, blev løsningen fundet med støtte fra SMV:Digital. En ekstern rådgiver blev hyret, og samarbejdet viste sig at være en fuldtræffer.
Med det nye system har Bluebay Marine fået bedre kontrol over deres processer.

En grøn indikator viser, når alle dele til en båd er samlet og klar til pakning, hvilket eliminerer spildtid. Robotter scanner bilag på millisekunder, kontrollerer dem mod bestillinger og sender automatisk informationen videre til bogholderiet og banken.

Vi sparer tid, minimerer fejl og har et bedre overblik over lageret og ordrerne.

Vejen frem mod næste skridt

Virksomheden har allerede fået godkendt en ny ansøgning til SMV:Digital for at tage næste skridt i digitaliseringen – denne gang med fokus på at forbedre kommunikationen med kunderne.

Indhold er hentet

Står du også overfor et digitalt projekt?

Ta' fat i os eller se dine muligheder for tilskud.

Fantastisk 

Støttet af: