Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

En simpel tegning gav blod på tanden

I BSV gik de rundt som katten om den varme grød, for de ville gerne leve op til de stigende grønne krav til leverandører, men opgaven var uoverskuelig.

Indhold er hentet

Derfor blev kursen sat mod Erhvervshus Sydjylland, hvor direktør Flemming Jensen, havde en aftale med en konsulent.

- Vi fandt hurtigt ud af, at Mette vidste en masse om miljø og certificeringer. Hun var rigtig god til at forklare det på en måde, som vi forstod og fik det helt ned på jorden. Ja, hun lavede faktisk en lille tegning, fortæller Flemming.

Indhold er hentet

Det lyder måske banalt, men en simpel tegning, som tog udgangspunkt i BSV’s konkrete forretning, forklarede, hvad de skulle have styr på og hvordan de skulle starte.  

- Vi var meget motiverede og ville bare i gang med det samme. Så jeg aftalte hurtigt et nyt møde med hende, så hun kunne møde resten af vores hold og få alle med ombord, siger direktøren.  

- Der var overhovedet ingen diskussion, da vi var færdige. Vi skulle bare i gang! Hun fik gjort det håndgribeligt for hele holdet, hørte om vores forretning og hvad der giver mening for os.  

Ikke langt fra tanke til handling

Mette besøgte BSV en formiddag og om eftermiddagen var de allerede i gang. De lavede endda også efterfølgende en ansøgning til SMV:GrønÅbner link i ny fane .

- Vi kan se, at alle de krav der stilles nu, kommer til at have stor indflydelse på os. Vi skal jo som leverandør leve op til alle de her krav. Det skal bare efterleves, siger Flemming.  

Det meste er faktisk bare ganske sund fornuft. Og det fik hun forklaret og sat i gang på bedste vis. Med hjælpen fra Erhvervshuset formår BSV at forbedre både deres egen og kundernes værdikæde.

- Vi havde selvfølgelig snakket om grønne tiltag internt i huset, for man skal godkendes som leverandør og kravene bliver større og større. Men det var uoverskueligt for os, inden vores møde med Mette. Nu er vi stillet meget bedre som leverandør, siger direktøren og uddyber:

Vi blev gjort opmærksomme på alle de muligheder vi faktisk har, og fandt ud af, at vi ikke behøver stå alene som virksomhed med det her. 

Fik blod på tanden

Inden mødet med Erhvervshus Sydjylland gik vi lidt rundt som katten om den varme grød og følte at opgaven om grøn omstilling var uoverskuelig, siger Flemming og afslutter med en opfordring:

- Man kan hurtigt komme til at gøre opgaven større end den er. Jeg vil bestemt anbefale andre virksomheder at tage fat i Erhvervshuset, det gør en kæmpe forskel. De gjorde det nemt at forstå og ligetil at gå til.

BSV har fået tilsagnet til deres ansøgning til SMV:Grøn og har allerede afholdt det første møde med projektlederen. Nu glæder de sig til at få tilskud og yderligere hjælp fra en rådgiver.

Indhold er hentet

Om BSV

I Vejen holder BSV Krantilbehør fast i dansk produktion af løfteværktøj af højeste kvalitet til kraner. BSV´s hydrauliske grabber, pallegafler og mekaniske tænger er kendt for at være robuste, stærke og med lang holdbarhed.  

I dag ejes BSV af direktør Flemming Jensen og teknisk ansvarlig Allan Richardy, som købte virksomheden i 2007 De har siden da videreudviklet virksomheden i samme gode ånd og positive retning. 

Mange af de ansatte har været i virksomheden i mange år, hvilket afspejler sig i den store erfaring og know-how, som også kendetegner firmaet og afspejler sig i slutprodukterne ved den høje kvalitet og lange levetid. 

BSV er ISO 9001:2015 certificeret.

Indhold er hentet

Vil du også i gang eller videre?

Book et møde med MetteÅbner link i ny fane eller én af hendes kolleger.

Du kan også søge tilskud til din grønne omstilling

Få tilskud til din bæredygtighed

Se dine muligheder for at få tilskud til rådgivning og grønne investeringer - eller til at få nye kompetencer til at løfte opgaven. Du kan også få sparring målrettet til arbejdet med din leverandørkæde.

Book et møde med os

Gør som Flemming og få sparring fra en konsulent, som kan pege dig i den rigtige retning for din virksomhed.

Støttet af: