Indhold er hentet
Digitaliseringen rykker på landet
Milcotec fra Aabenraa er i det, som de kalder en konservativ branche. Alligevel har de vokseværk gennem succesfuld digitalisering, og de har meget mere digitalisering på tapetet
Indhold er hentet
Vi vil jo gerne vænne landmanden til, at han ikke hver gang, han har et problem, behøver at køre ned til den lokale smed for at bestille den reservedel, der er gået i stykket.
Ordene kommer fra Kenny Jensen, der er økonomichef i Aabenraa-virksomheden Milcotec. De leverer reservedele til landbruget, og de er gået all in på digitalisering. Og det med en sådan succes, at 60 procent af deres omsætning i dag ligger i udlandet, og medarbejderstaben stødt vokser, så de i dag er 22 medarbejdere.
Indhold er hentet
– Vores branche er kendetegnet ved at være konservativ, og vores kunder er jo ikke unge på 18 år, der er med på alle de digitale trends. Det er bønder, som har fokus et helt andet sted, siger Kenny Jensen og fortsætter:
– Men vi vil gerne gå forrest, og vi er sikre på, at alt det, vi investerer i digitaliseringen, giver os et forspring. I udlandet kan vi se, at vi allerede nu lykkes med at få kunderne ind i vores webshop, fordi vi er synlige og tilbyder dem de reservedele, de ellers har svært ved at fremskaffe, siger Kenny Jensen, der både forhandler brugte og nye reservedele.
En løbende udvikling
Det er ikke småting, som Milcotec de sidste 3-4 år har kastet efter den digitale udvikling:
- Digital markedsføringsstrategi
- Opbygning af webshop målrettet forskellige udenlandske markeder
- Social medie-strategi med platforme på Facebook og LinkedIn
- Ansættelse af content-medarbejder
- Digitale forhandlersites til udenlandske forhandlere
Og det slutter ikke her for Milcotec. Faktisk er de langt fra færdige med at digitalisere virksomheden.
– Vores udvikling gør, at vi fortsat skal investere. Vi skal til at have nyt IT-system, automatiseret processer internt og opbygget et rapporteringssystem. Den interne styrkelse er en forudsætning for, at vi kan blive ved med at følge med, siger Kenny Jensen.
De modige sønderjyder
Han har ikke svært ved at sætte sig ind i, at der er virksomheder, som trækker i bremsen og har svært ved at koble sig på digitaliseringen. Det er nemlig både tidskrævende og koster. Alligevel tvivler de ikke et sekund på, at det betaler sig.
Vi er sikre på, at vi er foran, når digitaliseringen slår igennem i landbruget.
… og så er der hjælpen
En helt afgørende grund til, at Milcotec har kunnet rykke så massivt er ifølge Kenny Jensen, at de har benyttet sig af hjælp udefra. Både fra Business Aabenraa, Erhvervshus Sydjylland og de tilskudsprogrammer, som de af den vej har fået adgang til.
– Som mindre virksomhed havde vi aldrig kunnet rykke, som vi har gjort, hvis ikke vi havde fået sparring og tilskud til digitaliseringen. Vi har gennem tilskuddene kunnet købe private rådgivere ind og på den måde hentet den nødvendige ekspertise, siger Kenny Jensen.
Indhold er hentet
Du kan også få tilskud til din digitalisering
Jeg er klar til at hjælpe dig
Støttet af: