Indhold er hentet
”Jeg savnede en med- og modspiller”
Lisbet Hauge Jensen driver en velkørende enkeltmandsvirksomhed, hvor en gratis Vækstguide er blevet hendes løbende sparringspartner.
Indhold er hentet
– Som selvstændig er du meget alene. Jeg har jo ikke en HR-afdeling eller et ledelsesteam, som jeg kan drøfte udviklingen med, siger Lisbet Hauge Jensen, der i 2017 sprang ud som iværksætter med den pædagogiske konsulentvirksomhed Stjernestunderhauge.
For hende kom NextStep-tilbuddet som sendt fra himlen.
- Jeg er positivt overrasket over så megen hjælp, jeg kan få. Det er en håndsrækning til udviklingen af min forretning. Det er på én og samme tid en sparringspartner, en kollega og en samarbejdspartner, jeg har fået. Jeg savnede en med- og modspiller.
Vækstguiden kigger med
Det særlige ved NextStep-tilbuddet er, at der udover tilskud til indkøb af privat konsulent til kompetenceudvikling også er et tilbud om løbende 1:1-sparring til forretningsudviklingen med en konsulent fra det lokale erhvervskontor eller Erhvervshus Sydjylland.
Lisbet Hauge Jensen er her og nu kun i gang med 1:1 sparringsforløbet. Jakob Thoftdahl Westphall, forretningsudvikler fra Business Kolding er hendes personlige Vækstguide.
– Vi aftaler fra gang til gang, hvad vi skal have fokus på. Jeg får inspiration, sparring til konkrete spørgsmål og rokket ved min selvforståelse, siger Lisbet Hauge Jensen, som bl.a. er blevet udfordret på kundesegmentet i sin pædagogiske konsulentvirksomhed.
– Hvor jeg tidligere har været tilbøjelig til at se uddannelsesverdenen som min primære målgruppe, så har Jakob åbnet mine øjne for, hvordan jeg i endnu højere grad kommer mere bredt ud til private og offentlige virksomheder, siger Lisbet Hauge Jensen, der bl.a. hjælper med organisationsudvikling, styrket teamsamarbejde og medarbejdertrivsel.
Indhold er hentet
En unik mulighed
Vækstguiden har flere gange understreget overfor Lisbet Hauge Jensen, at der måske kommer et tidspunkt, hvor hans overordnede sparring ikke er tilstrækkelig, og hun får brug for noget mere.
– Der er jeg ikke endnu. For mig fungerer det rigtig godt med det her tilbud, hvor jeg har en kompetent sparringspartner med en oprigtig interesse for mig og min virksomhed, siger Lisbet Hauge Jensen og fortsætter:
– Jeg har gennem årene deltaget i mange netværk og workshop-forløb på tværs af brancher. Det har alt sammen været fint, men det, at der nu kun er fokus på mig og min branche, er utroligt givende.
Grib hjælpen
Lisbet Hauge Jensen anbefaler da også andre virksomheder i det sydjyske til at gribe ud efter NextStep og de mange andre tilbud.
– Mange ved ikke, hvor de skal finde det, de har brug for. Men gennem erhvervshuset eller det lokale erhvervskontor, er der meget at komme efter, siger hun og understreger:
– Du behøver ikke at kunne det hele selv.
Indhold er hentet
Om Stjernestunderhauge
Stjernestunderhauge er en pædagogisk konsulentvirksomhed stiftet af Lisbet Hauge Jensen i 2016. Hun tilbyder private og offentlige virksomheder temadage, workshops konferenceforløb osv. inden for alt fra procesledelse til teamsamarbejde, trivsel og arbejdsglæde. Virksomheden rettede sig i de første år i særlig grad mod uddannelsesverdenen. Lisbet Hauge Jensen tilbyder desuden coaching. Læs mere på www.stjernestunderhauge.dk
Indhold er hentet
Vil du på NextStep-forløb?
Har du vækstambitioner, og vil du som Stjernestunderhauge have 1:1 sparring eller tilskud til privat rådgivning og hjælp til styrket salg, jura, marketing, finansiering, grøn omstilling eller et helt andet område?
Støttet af: