Indhold er hentet
"Jeg elsker at gøre børn og deres forældre glade!"
Victoria siger selv, hun har verdens bedste job. Hun elsker at rejse rundt i landet som ansigtsmaler og gøre børn og forældre glade. Så meget, at hun fik lyst til at udvide med en webshop, men det var lettere sagt end gjort
Indhold er hentet
Folkeskolelærer Victoria Dalgaards interesse blev vakt, da hun besøgte en kulturfestival i Aarhus med sin skoleklasse. Her fik hun øje på en ansigtsmaler, der forvandlede børn til smukke sommerfugle, farlige tigere, eksotiske drage og alverdens andre dyr.
- Jeg blev med det samme tryllebundet. Det var simpelthen så fascinerende, fortæller Victoria, der, så snart hun kom tilbage til Vorbasse, indkøbte remedierne til selv at komme i gang med ansigtsmaling.
Hun oplevede, at det både var sjov og anderledes måde at få afløb for sin kreativitet på. Via kurser og YouTube-videoer blev hun hurtigt dygtig. Hun tog tilmed en uddannelse som professionel ansigtsmaler. Alt sammen var dog udelukkende på hobbybasis, men under sin anden barsel begyndte tankerne at spire omkring at gøre ansigtsmaling til en levevej.
Lige siden jeg som barn solgte mad og drikkevarer fra en lille bod ude foran vores hus, har jeg drømt om at have mit eget
Indhold er hentet
Al begyndelse er svær
Så Victoria sprang ud som selvstændig ansigtsmaler med virksomheden Happy Faces. Når hun var ude på job, spurgte især forældrene ind til, hvor de kunne købe god ansigtsmaling uden skadelige kemikalier. Det satte tanker i gang hos Victoria, der i februar sidste besluttede sig for at udvide firmaet med en webshop.
- Man kan selvfølgelig sige, at jeg gav mig selv konkurrence ved at sælge ansigtsmaling og vejlede folk i at bruge det, men for mig gav det god mening. Samtidig havde jeg længe drømt om at have en webshop, siger Victoria og fortæller videre, at hun dog ikke vidste, hvad hun gik ind til.
- Jeg havde nok en lidt naiv tro på, at så snart webshoppen var oppe, ville varerne bare ville sælge sig selv. Men så nemt gik det ikke.
Hun blev derfor af sit lokale erhvervshus rådet til at søge tilskud gennem Iværksætterdanmark. I begyndelsen tænkte hun, at alt det bureaukrati og papirarbejde orkede hun ikke:
Det var virkeligt ikke særligt svært at søge, og jeg fik tilmed god hjælp til det
- Jeg må sige, at mine bekymringer blev gjort til skamme. Som lille soloselvstændig, ville jeg aldrig selv have fundet pengene til det. At få dækket 75 procent af omkostningerne gør jo en kæmpe forskel, det har virkelig været en uvurderlig hjælp, siger Victoria.
Fik styr på markedsføringen
Tilskuddet brugte Victoria på at få styr på sin digitale markedsføring sammen med en privat rådgiver, der både interesserede sig for ansigtsmaling og vidste en del om at drive en webshop. Victoria beskriver det selv som et perfekt match.
Forløbet var intensivt. Hver uge lærte hun om noget nyt, hvad enten det var sociale medier eller SEO. Hun er netop begyndt at implementere den nye viden i virksomheden:
- I dag har jeg en god lille enkelmandsvirksomhed med mange forskellige kunder lige fra firmaer som biblioteker og late-night-arrangementer til private børnefødselsdage udover webshoppen. Nu er jeg ret spændt på, hvad fremtiden bringer for mig og min virksomhed.
Indhold er hentet
Om Victoria Dalgaard
Victoria kommer oprindeligt fra Østrig, hvor hun boede de første 21 år af sit liv. I dag bor hun i Vorbasse med sin mand og deres to drenge. Hun er uddannet folkeskolelærer, men arbejder i dag som professionel ansigtsmaler og er selvstændig med virksomheden Happy Faces.
Har du også en iværksætter gemt i maven?
Gør din idé til en god forretning, se vores tilbud og sparring om iværksætteri her.
Ta' fat i Gitte, hvis du vil i gang
Har du også et digitalt projekt?
Du kan søge tilskud gennem SMV:Digital til fx investering og rådgivning i dine digitale projekter.
Støttet af: