Indhold er hentet
”Det er slet ikke firkantet”
Haderslev-virksomheden Cow-Welfare har tidligere benyttet SMV:Eksport og oplever, at det er enkelt at hente brugbar eksport-hjælp.
Indhold er hentet
Der er de virksomheder, som holder igen og tænker ”De tilskudsprogrammer er ikke noget for mig. Der er sikkert en hulens masse bøvl med ansøgninger og bureaukrati.”
Den tankegang kan Jens Christian Hertel, der indtil for to år siden var landmand, men siden er blevet direktør og medejer af Cow-Welfare i Haderslev nemt sætte sig ind i. Men han kan også lige så nemt skyde den ned.
Det er slet ikke firkantet. Erhvervshus Sydjylland ved godt, at de arbejder med mindre virksomheder, og de ved, at det er vigtigt, at vi bliver holdt i hånden, når vi for eksempel skal søge et tilskudsprogram.
Jeg har fået al den hjælp, som jeg skulle bruge i processen, siger Jens Christian Hertel, som gennem Erhvervshus Sydjylland fandt vej til SMV:Eksport.
– Vi havde brug for at få afklaret, om vi benyttede den rette strategi i USA. Gennem SMV:Eksport fik vi tilskud til at købe en privat rådgiver ind, som besad al den viden, vi havde brug for. Det betød bl.a., at vi fik udarbejdet en ny kontrakt med vores amerikanske forhandler.
Indhold er hentet
Salg i dyrevelfærd
Cow-Welfare har i dag 10 ansatte i Haderslev, og over 15 år er det lykkedes virksomheden at få fat på de internationale markeder. I dag er 90 procent af omsætningen eksport.
– Vi har potentiale til endnu mere eksport, men vi må som mindre virksomhed tage det i et tempo, hvor vi kan følge med.
De sælger staldinventar, som øger køers trivsel, og deres løsninger er både i Europa, Asien, Sydamerika og USA.
– Indtil nu har vi ikke ansatte på de udenlandske markeder, men benytter os af forhandlere. Det er for os den nemmeste og mindst omkostningstunge måde at køre eksport på.
Indhold er hentet
Nøglen er sproget
Direktøren opfordrer flere danske virksomheder til at begive sig i kast med eksport og deler gerne sin erfaring med, hvad der skal til for at lykkes.
– Sproget er nøglen til at komme i gang med et nyt marked. Nu har vi for eksempel ansat en i virksomheden, som kan spansk. Så er det hende, der står for kontakten med vores spanske forhandler og sikrer, at det hele kører, siger Jens Christian Hertel.
Sult efter mere
I Haderslev arbejder de målrettet på at skrue endnu mere op for eksporten. Det gælder mersalg på eksisterende markeder og etablering i nye lande. Som Jens Christian Hertel konkluderer: I Danmark er der omkring en halv million malkekøer. I USA er der ni millioner.
– Det er bare ét land, hvor potentialet er enormt, siger Jens Christian Hertel.
Indhold er hentet
Om Cow-Welfare
Cow-Welfare er placeret i Haderslev og har i dag 10 ansatte. 90 procent af omsætningen er eksport. Cow-Welfare sælger staldinventar til kvægbesætninger, der øger malkekøers velfærd og dermed øger mælkeproduktionen. Besøg Cow-Welfare.
Indhold er hentet
Vil du ha’ 150.000 kr. til eksportrådgivning?
Som virksomhed kan du få op til 150.000 kroner i tilskud til en privat rådgiver, der hjælper med jeres konkrete udfordringer.
Vil du ha’ tilskud til din eksport?
Den 20. november åbner puljen SMV:Eksport. Som virksomhed kan du få op til 150.000 kroner i tilskud til en privat rådgiver, der hjælper med jeres konkrete udfordringer.
Ta' fat i mig, hvis du har spørgsmål
Støttet af: