Dine data fortjener at blive anvendt

Af Allan Clausen

Virksomheder henter stort udbytte ved digitalisering af de administrative processer og udnyttelse af deres data – og vejen er enkel

Der er helt oplagte gevinster ved at udnytte jeres data i de administrative processer.

To områder, som er helt oplagte at tage fat på, og som jeg vil anbefale dig at bruge jeres data til, er:

  • Automatisering af jeres administrative processer
  • Økonomistyring

Automatisering af jeres processer

Mange virksomheder har allerede de it-systemer, som de skal bruge til at skabe automatisering af de administrative processer, men de udnytter dem ikke. En god idé er indledningsvis at vælge en Cloudløsning, hvor I samler alle jeres data. Cloudløsninger giver mulighed for tilkøb af forskellige app’s til automatisering af jeres processer – og så er I på enkel vis i gang.

En af fordelene ved den nye app-teknologi er, at det er nemt og billigt at skifte, såfremt der dukker et andet og bedre produkt op, men uden at skifte grundplatform.

Den ubetalelige oprydning

Et vigtigt råd er dog, at I får ryddet op i de stamdata, som jeres systemer benytter, inden I går i gang med automatiseringen.

Får I ikke gjort det, vil der opstå fejl, som blot bliver gentaget. Der kan for eksempel være forskellige tal i jeres økonomistyring, lager eller produktion, og hvor der i den automatiske udveksling af tal mellem de forskellige enheder vil opstå gentagelse af fejl.

Når oprydningen i jeres data er på plads, er I klar til at tage fat. Her en række eksempler på automatisering af administrative processer gennem brugervenlige app’s.

App tilknyttet jeres økonomisystem

De fleste økonomisystemer i dag har app’s, som man kan tilkøbe, og som gør dit bogholderi langt nemmere.

Det kan fx være en app, som foretager

  • automatisk fakturascanning
  • bogføring af købsbilag
  • automatisk rykker- og inkassoproces
  • automatiske betalinger af kreditorbetalinger
  • automatisk bankafstemning

Digitaliseringen har flere fordele. For det første sparer I tid, for det andet opnår I øget sikkerhed i jeres registrering, og for det tredje er I altid ajour med jeres bilag, betalinger og indtægter.

Data er perfekt til økonomistyring

Mange virksomheder kører stadig med simple månedlige eller kvartalsmæssige balanceudskrifter. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt, men omvendt ser vi også, at de virksomheder, som benytter nye brugervenlige teknologier til økonomistyring, opnår et langt bedre og mere overskueligt overblik over økonomien.

Til de fleste økonomisystemer kan man i dag hente dashboards, som visuelt og overskueligt præsenterer dine nøgletal. Det kan være vigtigt for dig selv med dette overblik, men det kan også være vigtigt, når du skal formidle dine tal til medarbejdere, bestyrelse, investorer osv.

Gode dashboards giver dig således mulighed for at skabe samlet overblik over fx:

  • omsætning
  • udgifter
  • balance
  • dækningsbidrag
  • likviditet

Igen er det altafgørende, at det er de korrekte stamdata, som du bruger, når du trækker økonomirapporter, da det du ser ellers ikke er retvisende.

Hjælp til opsætningen

Hvis du kontakter udbyderen af jeres økonomisystem, kan du få svar på, hvilke muligheder, som ligger i deres system, og som du kan tilkøbe. Måske vil det være en fordel for dig, at du får en privat rådgiver til at hjælpe med opsætning og implementering – og derfra oplever de fleste, at de bliver selvkørende, da nutidens systemer har en indbygget brugervenlighed.

lysblaa_streg

Få svar på dine spørgsmål

Vi er klar til at hjælpe dig videre med udnyttelsen af jeres data i de administrative processer, når du er parate til at investere tiden i det vigtige forarbejde.

Kontakt vores forretningsudvikler Allan Clausen

lysblaa_streg

Sidst opdateret: 20.03.2019