Sydjyske virksomheder tager hul på FN's verdensmål

10.10.2019

Verdensmålene inspirerede til bæredygtig udvikling hos de sydjyske virksomheder, da Erhvervshus Sydjylland onsdag d. 11. september 2019 afholdt vækstbriefing i samarbejde med Deloitte og Advice.

Stemningen var god, og energiniveauet højt, da virksomhederne gik fra workshoppen, med nye perspektiver og en masse inspiration i baggagen. Hør hvad deltagerne mente om arrangementet og arbejdet med de 17 verdensmål.

Inese Niedola fra Logitrans

”Det har været nogle inspirerende oplæg og god sparring fra de mennesker og de virksomheder jeg har mødt. Min udfordring med verdensmålene har været, at jeg tidligere har siddet og tænkt over, hvordan vi kunne bruge dem i virksomheden, og der har det faktisk været en begrænsning, at vi har haft så mange gode ideer. I dag kunne jeg sætte en ramme, hvor jeg ved, hvad jeg skal fokusere på, og det giver jo redskaber til at arbejde videre med."

sdgbbfase1_inese

Kim Wollesen fra Cow-Welfare

"Jeg synes vækstbriefingen var en god oplevelse. Det var spændende og jeg fik nogle nye perspektiver - og helt konkret, så gav det også en god inspiration til at blive mere bæredygtige. Vi blev introduceret for nogle projekter, som vi kunne søge ind i, så det vil vi prøve at gøre."

sdgbbfase1_kim

Charlotte Birkshøj fra Tietgen International

"Jeg synes, det har været utroligt spændende at være med i dag og høre om, hvordan Erhvervshuset, i de her projekter, arbejder med de deltagende virksomheder. Vi bruger allerede verdensmålene i vores undervisning, og nu vil jeg til at lave noget aktivitet med dem, som jeg måske vil involvere erhvervshuset i."

sdgbbfase1_charlotte

Per Rytter fra Jäger

”Det har været et meget spændende arrangement, med bl.a. et rigtigt spændende indlæg fra Swipbox - specielt at se hvordan de arbejder med verdensmålene. Vi skal bestemt arbejde videre med dem selv. Så nu skal vi bare have fundet ud af hvordan. Dertil er fase 2 af SDG Business Booster meget interessant."

sdgbbfase1_per

tb-test_nyheder