Corona-hjælpepakkerne er det umuliges kunst

I disse dage bliver milliarder af kroner pumpet ud til de danske virksomheder, der har fået fjernet hele eller dele af sit eksistensgrundlag under corona-krisen. Det ventes, at den samlede regning for corona-hjælpepakkerne til erhvervslivet løber op over 300 mia. kroner.

jacob_artikelbillede

Udover at den store regning kan blive en udfordring for samfundsøkonomien på sigt, er det faktisk også en stor administrativ udfordring på den korte bane at kanalisere så mange penge ud til virksomhederne uden forberedelse og forudgående erfaring. Ja, faktisk burde det i teorien være tæt på umuligt.

Års arbejde på få uger

For selv om det foregår digitalt, når virksomhederne søger de forskellige hjælpepakker, så skal nogen alligevel kontrollere, at den enkelte ansøgning lever op til minimumskravene, og udbetalingen af pengene skal sættes i gang. Det sker ikke af sig selv. Og der eksisterede jo ikke i forvejen en offentlig institution til sagsbehandling af direkte statsstøtte til erhvervslivet af denne karakter. Derfor er der grund til at sende en venlig tanke til Erhvervsstyrelsen, der på kort tid har kastet, hvad de havde i hænderne og etableret den nødvendige ’maskine’ til at få hjælpepakkerne eksekveret og ud over rampen.

Det indebærer også en lovgivningsproces, der har været meget kortere end normalt – med risiko for at der kunne være huller og uhensigtsmæssigheder skjult i den vedtagne lov. Og det indebærer en massiv informationsindsats overfor virksomhederne, som Erhvervsstyrelsen i første omgang har varetaget via Virksomhedsguiden.dk og via en telefon-hotline, oprettet til formålet.

I næste led har Erhvervsstyrelsen uddannet Erhvervshusenes specialister, som så har stået for at vejlede virksomhederne omkring hjælpepakkerne i tæt samarbejde med de lokale erhvervskontorer på kommunalt plan.

Normalt ville det kræve års forberedelse at etablere offentlige foranstaltninger i denne størrelsesordning. Nu er det sket på få uger. Det burde, som nævnt, i bund og grund være umuligt. Men i en situation, hvor det har handlet om at redde vores fælles indtægtsgrundlag, nemlig landets virksomheder, har politikere og embedsfolk sammen udført ’det umuliges kunst’, og hjælpepakkerne er nu en realitet og i gang med at blive udbetalt.

Udbetaling trods knaster og forhindringer

Det er selvfølgelig ikke uden knaster og forhindringer, at pengene nu er i gang med at finde vej til de trængte virksomheder. Heldigvis ser det ud til, at det lykkedes at udbetale lønkompensations-pakken til alle ansøgere før første maj. Det gør en konkret forskel i forhold til at bevare arbejdspladser og sikre arbejdsro i de berørte virksomheder.

Men udbetalingen af lønkompensation til d. 1. kunne kun lade sig gøre ved, at embedsfolkene har skudt den nødvendige kontrol af ansøgningerne foran sig og har sat de resterende ansøgninger til udbetaling. Kontrollen kommer så senere og kan medføre justeringer bagefter. Blot et eksempel på, hvordan corona-krisen udfordrer normal administrativ praksis og skubber embedsfolkene ud i svære prioriteringer og improvisations-øvelser.

Næst i embedsfolkenes akutte stakke af sagsbehandling ligger kompensationen for tabt omsætning og kompensationen til faste udgifter. Her er store dele af ansøgningerne behandlet og pengene udbetalt, men en del virksomheder venter desværre fortsat på at se kompensationen på kontoen. Især for mindre virksomheder, hvor likviditeten er begrænset, er det naturligvis altafgørende med en hurtig behandling af disse ansøgninger.

Der er håb forude

For en lille virksomhed, der lige nu er på randen af sin eksistens, kan det være svært at finde trøstende ord, når de ringer fortvivlede til os i Erhvervshus Sydjylland og spørger, om vi ved noget om behandlingen af deres ansøgning om kompensation. Dels er vi ikke involveret i sagsbehandlingen. Og dels ved vi, at de embedsfolk, der sidder med sagerne, er i gang med et projekt, der i bund og grund ikke burde kunne lade sig gøre. Men der er faktisk begrundet håb – også for den enkelte virksomhed. Indtil videre er det lykkedes at tage mange umulige skridt for at få hjælpepakkerne ud over rampen, så hvorfor skal det ikke også lykkes at tage de sidste skridt i mål?

Corona-krisen har sat mange af vores normale værktøjer og procedurer ud af kraft. Men den har også aktiveret noget essentielt og egentlig ret dansk: Nemlig viljen til at rykke sammen i bussen under en krise og stille bureaukrati og formalia i baggrunden for at få det hele til at fungere. I den henseende er hjælpepakkerne til erhvervslivet en succes, og embedsfolkene er hverdagshelte, som bør anerkendes for at få det umulige til at ske – også selv om der er bump på vejen og et stykke vej til målstregen endnu.

Klummen er også bragt i JydskeVestkysten.